Italien – rejsdigglad.dk

Como-søen og Bergamo – skøn natur med bjerge og sø

Vi havde længe haft kig på en familietur til et helt fantastik hus i den lille by Carate Urio ved vestbredden af Como-søen. Huset hedder Villa Crotto og er ejet af et dansk par. Tjek lige linket. Huset indeholder alt hvad man kan drømme om, og også alt det man ikke lige havde tænkt på, at man drømte om. Det ligger med den skønneste udsigt over søen, helt fredeligt og med egen pool og have og den vildeste grotte med vinstue og vinkælder – 1,5 km fra George Clooney’s pælæejendom 🙂

Huset har plads til 10 voksne i de 5 dobbeltværelser, hver med eget badeværelse. Vi var 8 voksne og 2 små børn. Huset kan varmt anbefales til en ferie for storfamilien, dog forudsat at alle er godt gående, da der er nogle stejle trapper fra vejen og op til selve huset.

Vejret var skønt, uden at være for varmt, så vi tilbragte noget tid ved poolen. Der er en række restauranter i gåafstand eller kort køreafstand fra huset. Vi spiste morgenmad og frokost i haven ved huset, mens vi for det meste spiste ude om aftenen. En aften spiste vi på Osteria 20, der ligger helt ned til søbredden i gåafstand fra huset, mens vi en anden aften spiste på en meget lokal restaurant, som vi kørte til, et lille stykke oppe i landet, HOME | TrattoriaDelFagiano – begge fine steder. Det første ikke mindst for den skønne beliggenhed, og det andet for det lokale præg. En aften var vi også oppe på det lokale torv med den skønneste udsigt over søen og bjergene – et torv, hvor der både var en bar, Bar al Centrale i Moltrasina med mulighed for drinks og også en fin isbutik.

Da det var en familietur med voksne børn og svigerdøtre samt børnebørn, så havde vi hver i sær forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Vi var nogen, der kørte op på bjergryggen mellem Como-søen og Lugano-søen og vandrede der, mens vi nød udsigten ned over søerne. Området indeholder masser af muligheder for vandring. Flere af de yngre lejede racercykler et par dage for at køre op i bjergene med gode udfordringer. En eftermiddag lejede vi en båd med skipper, der sejlede os rundt på en del af søen, hvor vi kunne beundre og få historier om en masse af de fineste ejendomme, der ligger ned til søbredden. Det var ikke gratis – EUR 800 – men det var det hele værd.

Vi besøgte også en del af de øvrige byer, særligt på vest-bredden af søen. Cernobbio var kun 15 min kørsel fra os – en hyggelig by at besøge både om dagen og om aftenen, hvilket vi gjorde. Om dagen fik vi kage og kaffe på Home | Pasticceria Poletti og om aftenen spiste vi på Ristorante Cernobbio Lago di Como | Osteria del Beuc | Cucina tradizionale lariana e lombarda. Det sidste var en super dejlig ret lokal restaurant, hvor der er flere muligheder for at få bord ude på gaderne. Spørg efter et bord ned til vandet. Det er super hyggeligt. Vi var ret begejstrede over Cernobbio, der er en rigtig by med butikker, supermarkeder mv. Vi var også i Bellagio, hvor vi tog færgen fra Villa Carlotte og i Tremezzo – begge meget fine byer, men også ekstremt turistprægede. Vi følte lidt, at vi skulle se Bellagio, når vi var ved Comø-søen. Det fik vi gjort 🙂

Huset ligger ca. 45 min fra Malpensa og 1 1/4 time fra lufthavnen i Bergamo. Da vi fløj til og fra Bergamo havde vi besluttet os for at tage en overnatning i Bergamo Alto – altså den højeste del af byen. Vi havde fundet et hotel 25 m fra gågaden – altså meget centralt og perfekt beliggenhed – og også et hotel, der var nævnt i The Design Hotels Book, nemlig Hotel in upper Bergamo | Gombit Hotel. Det var på ingen måde dyrt, og helt perfekt til formålet, nemlig et besøg i byen, hvor vi havde små 24 timer. Vi føler selv at fik med den centrale beliggenhed fik set alt i den smukke gamle del af Bergamo. På hotellet guidede de os også til en rigtig god lokal restaurant lige lidt væk fra turiststrømmen, La Tana – Enoristorante (tanaristorante.it) med god mad, super behagelig betjening og godt udvalg af vin.

Vi er vilde med søerne i Norditalien, og Como-søen er ingen undtagelse. Når det så kan kombineres med det skønneste hus, så bliver det næsten ikke bedre til en familieferie.

Beliggenheden tæt på Milano betyder også, at der er fine muligheder for, at man kan flyve til Milano lidt på forskud eller forlænge ferien lidt, og så få nogle andre fine ferieoplevelser. I vores gruppe var der nogen, der tog i forvejen og besøgte Iseo-søen, der også er super skøn, mens andre tog på vingård til Piemonte. Vi var også to hold, der forlængede ferien, hvor nogen tog til Aosta-dalen, som også er omtalt og anbefalet her på hjemmesiden, mens min hustru og jeg tog til Dolomitterne, som også vil blive omtalt her på siden.

Afrundingen med maksimalt en hel dag i Bergamo Alto kan også varmt anbefales. Bo rigtigt, så I bruger tiden fornuftigt, mens I er i Bergamo.

Bari, Matera og Monopoli – Puglia og Basilicata, Italiens oversete perler!

Jeg har fra ægte Italien-fans flere gange hørt, at Puglia skulle være et af de skønneste områder i Italien. I slutningen af maj 2022 fik min hustru og jeg syn for sagen, og vi er enige!

Ryanair havde i foråret 2022 åbnet en direkte forbindelse fra Billund til Bari med to ugentlige afgange. Flytiderne var helt perfekte – ud fredag morgen kl. 9.30 og landing i Bari kl. 12, og hjem mandag k. 16.30. Det passede fint med en lidt forlænget Bededagsferie. Vi lejede en lille bil til at komme rundt. Baris lufthavn er ret overskuelig.

Fra en kollega havde jeg hørt, at Matera, byen hvor beboerne indtil efter 2. verdenskrig stadig boede i huler inde i klippevæggen, var en helt speciel oplevelse. Det er helt rigtigt. Byen er pga. sin helt særlige atmosfære kulisse til en række film bl.a. åbningsscenen til James Bond-filmen, No Time to Die. Byen indeholder en række fantastiske hoteller, men mest fantastisk af dem alle er Sextantio https://www.sextantio.it/legrottedellacivita/matera/ Det er et hotel med få værelser (16), som alle er huler ind i bjergsiden, hvor de lokale tidligere har boet. Morgenmaden blev indtaget i en lidt større hule. Det var en ganske dyr overnatning, men det var så også en helt ekstraordinær og stemningsfyldt oplevelse.

Vi tilbragte ca. 1 dag i byen, hvor vi også havde en lokal til at guide os rundt på engelsk via Matera City Tours https://www.facebook.com/MateraCityTour. Det kan godt anbefales. Det kostede EUR for 20 personer i godt et par timer. I centrum er der også en række Picasso skulpturer. Kørsel og parkering i byen er ret begrænset, så man skal hurtigt finde en central parkering og så blot lade bilen stå der. Det betød så lidt vandring med bagage til hotellet.

Fra Matera kørte vi til Alberobello, der er optaget på Unescos liste over verdenskulturarv på grund af sine helt specielle hvide runde trulli-huse med konisk tag. Centrum af byen var fuld af trulli-huse. Det var fint, men når man så har set og oplevet det, så skal man hurtigt videre. Byen er ekstremt turistet og uden samme charme som Matera.

Fra Matera kørte vi videre til vores slutdestination, hvor vi havde 2 overnatninger, nemlig Monopoli. Det er en rigtig charmerende og meget syditaliensk kystby.

Jeg havde for mange år siden læst om et lille hotel, der blev omtalt som et af Europas mest charmerende steder at overnatte, nemlig Locanda Don Ferrante https://www.donferrante.it/en/home/ Det var et super skønt lille hotel med små tilhørende bygninger med værelser tæt på selve hotellet. Desværre fik vi ikke et værelse i hovedbygningen. Vi fik en sen frokost på deres tagterrasse i skyggen under en parasol og med den skønneste udsigt over byen til den ene side og havet og havnen til den anden. Selve byen er skabt til la dolce vita – ren afslapning med at slentre rundt, drikke et køligt glas og lede efter den næste charmerende restaurant. Alt det lykkedes vi ret godt med. Vi fandt en skøn restaurant lidt trukket tilbage fra det mest turistede område – drevet af hustru og mand, der gerne ville tale, og med den lækreste mad My Wine https://www.mywineitaly.it/ Vi nåede ikke ud til byens ganske fine strand, som ligger i gåafstand fra centrum

Den anden aften tog vi til en helt magisk restaurant, som jeg også havde læst om på diverse rejsesites. Restauranten er primært kendt for sin beliggenhed, nemlig i en stor åben grotte der ligger lidt over havets overflade men helt ud til havet, hvor bølgerne banker med klipperne lige nedenfor. Det er en restaurant, der inviterer til masser af fotos – nogen vil nok kalde den Instagram-restaurant – men den kan meget mere end det.

Det drejer sig om Grotta Palazzese i Polignano a Mare https://www.grottapalazzese.it/en/info-conditions/ Det var en fantastisk oplevelse. Husk at booke langt tid i forvejen. Man kører til en parkeringsplads lidt udenfor centrum, hvor man så parkerer og bliver samlet op af restaurants shuttle taxaer, der kører jer direkte til restauranten. Det var ikke en billig middag, men heller ikke meget dyrt, hvis man sammenligner med de bedste danske restauranter.

Inden vi tog retur til lufthavnen nåede vi at gøre et stop i den gamle bydel af Bari. Det var endnu en sjov og charmerende oplevelse. Da vi vandrede rundt i de små snørklede gader rendte vi ind i hvad der vel bedst kan betegnes som et lille åbent gadekøkken – en mand, der fra sit private køkken ud til gaden tilbød en let og enkel 4-retters menu. Mere italiensk kunne det næppe blive. Med det billede på nethinden var vi klar til at flyve retur til Danmark.

Konklusionen er klar – vi har et genvalg til Puglia. Vi er klar på flere oplevelser.

Bologna og Gabicce Mare ved Adriaterhavet – perfekt til familieferien

Efter 15 måneder med corona-nedlukning var det endelig i sommeren 2021 tid til at vende retur til Italien. Vi fløj t/r til Bologna, hvor vi havde den første overnatning, og havde derefter 1 uge ved kysten ved feriestedet Gabicce Mare, der ligger ca. 20 km syd for Rimini i Marche. Det var dejligt at komme retur til Italien, og at opleve nye skønne dele af landet.

Vi fløj med KLM fra Billund til Bologna via Amsterdam, hvor vi ankom omkring kl 23 til Bologna. Vi tog taxa til vores hotel, Art Hotel Orologio https://en.art-hotel-orologio.com/ der lå super centralt placeret et stenkast fra Piazza Maggiore. Hotellet var fint, roligt, god morgenmad og meget rimeligt i pris – godt kr. 1.000 for et dobbeltværelse. Efter check-in omkring midnat gik vi en kort tur i centrum, hvor vi sluttede med at sætte os på en bar på Piazza Maggiore. Næste dag giv vi på opdagelse i Bologna, hvor vi så universitetet, De 2 Tårne og i øvrigt bare slentrede rundt og nød den charmerende by. Vi spiste frokost på O51 Osteria, der også ligger på Piazza Maggiore, inden vi hentede vores lejebiler ved banegården for at køre til kysten. Centrum af byen er for en dels vedkommende lukket for almindelig biltrafik.

Turen til Gabicce Mare var ikke lang på kortet, men pga. tæt trafik tog det alligevel næsten 2,5 timer. Det var dog turen værd. Vi havde booket et hotel lige til havet, Hotel Sans Souci https://www.sanssouci-hotelgabicce.it/en?&msclkid=96a57e2f772514dd2a961f3f35d48879&gclid=96a57e2f772514dd2a961f3f35d48879&gclsrc=3p.ds og i udkanten af byen tæt på Gabicce Monte – et lille bjerg, der markerer starten på en fin og ca 20 km lang naturpark. Vi havde booket et stort værelse/suite (den største på hotellet nr. 007 på godt 70 m2), hvor der var plads til 6 personer og med 2 badeværelser mv. Her boede min hustru og jeg med vores 2 yngste sønner.

Der var fine altaner til værelset med en skøn udsigt over hele kysten. Med suiten var der også adgang til en penthouse terrasse med tilhørende jacuzzi, som vi delte med 4 andre værelser. Til vores søn, svigerdatter og barnebarn på et år havde vi booket en dobbeltværelse med udsigt. Vi gav ca. kr. 28.000 for suiten og kr. 12.000 for dobbeltværelset for 1 uge med morgenmad for alle. Vi betalte EUR 10 pr døgn for parkering.

Vi brugte for det meste hotellets pool, hvor det var nemt at få plads på solsengene. Havet med masser af muligheder for at leje solsenge og spise frokost lå 50 m nedenfor hotellet. Stranden og vandet var fint.

Hotellet og hele området omkring Gabicce Mare er præget af, at det er en italiensk ferieby, hvor der ikke kommer mange udenlandske turister. Det betød også, at ikke alle på hotellet talte engelsk, hvilket dog kun var charmerende. Vi var der fra den 10. – 17. juli, så vi var der lidt før den klassiske italienske ferie, så vi havde god plads i byen og på restauranter.

Vi spillede tennis i en lokalklub 200 m fra hotellet, hvor der var let adgang til at leje baner.

Om aftenen gik vi flere gange den korte og fine tur til Gabicce Monte, hvor der er flere restauranter med super udsigt og i varierende prisklasser. Vi spiste både på Al Grottino https://www.facebook.com/algrottinogabiccemonte og Ristorante Posillipo https://www.ristoranteposillipo.com/, begge steder med fin mad, stort udvalg i alt fra havet og fantastisk udsigt. Det sidste dog i den dyrere kategori. Begge steder skulle vi bestille bord. Alternativet, den korte gåtur til centrum af Gabicce Mare, hvor man kan spise på en af de mange restauranter, der ligger ned til udløbet af floden ud i havnen virkede også super. Vi spiste et par gange på Il Traghetto Ristoranteiltraghetto.com, der har fokus på fisk. Det var fint.

Vi var i byen den aften, hvor Italien blev Europa-mester i fodbold ved at slå England på Wembley. Det var naturligvis en kæmpe fest – igen en fest på den gode italienske måde, hvor alle levede meget med i kampen og var jublende glade, men hvor det var en fest for alle generationer, helt fra vores lille barnebarn til de ældste i byen 🇮🇹.

Gabicce Mare var et fint udgangspunkt for kortere køreturer som alternativ til solbadning mv. Vi kørte rundt i naturparken, der startede med Gabicce Monte og som strakte sig over ca. 20 km langs havet fra vores hotel og sydpå til Pesaro, Monte San Bartolo. En aften spiste vi rigtig dejligt på La Canonica https://www.ristorantelacanonica.it/, der er bibgourmand-restaurant hos Michelin. Restauranten ligger i en lille bitte by, med den smukkeste udsigt over kysten.

En anden dag kørte vi den korte tur op til Gradera, hvor den gamle del af byen er omgivet af en høj borgmur, og hvor der indenfor murerne er en række små butikker og restauranter.

Alt i alt et dejligt sted til en afslappet familieferie, og hvor ferien deles med italienerne. Vejret var super fint, og stranden var tilsvarende fin.

Gensyn med Firenze og Toscana – Italien når det er bedst

Vi havde fornøjelsen af at bo i Firenze fra 1991 – 92, og har derfor et helt særligt forhold både til byen og området omkring, Toscana. I maj 2018 i Kr. Himmelfartsdagene var vi retur sammen med et hold venner. Det var skønt.

Fly var booket med Lufthansa fra Billund over Frankfurt og direkte til Firenze. Det var faktisk en fin forbindelse. Vi betalte ca. kr. 3.500 for en returbillet.

Vi havde besluttet os for ikke at bo inde i Firenze, men i stedet nyde roen syd for byen i Chianti Classico-området. Så vi tog en lejet bil direkte fra lufthavnen og ud til vores hotel i de næste 3 dage, Palazzo Leopoldo i Radda in Chianti, ca 45 min fra lufthavnen. Radda in Chianti er en rigtig hyggelig mindre by i hjertet af det bedste af Chianti/Toscana. Byen ligger højt placeret med en skøn udsigt ud over de bløde bakker/bjerge med vinstokke, oliventræer mv. Hotellet var rigtig fint med kæmpe gode værelser, klassisk italiensk. Morgenmaden indtog vi på terrassen med den skønneste udsigt over landskabet. Prisen var meget rimelig, små EUR 190 for et dobbeltværelse med morgenmad.

For rigtigt at komme ind under huden på den italienske kultur, så meldte vi os til et madlavningskursus på hotellet. Det var rigtig godt. Vi var 12 deltagere, der var med til at lave en 5-retters menu, som vi bagefter indtog i fællesskab ved et langbord, og hvor vi købte vinen af vores kok, Gastronomia Biagioni .

Vi besøgte en række af de mindre byer i området, Castellina in Chianti, Panzano in Chianti og Greve in Chianti. Alle 3 byer skønne steder og de to første med en fantastisk udsigt over området. Vi spiste frokost på en rigtig skøn restaurant mellem Panzano og Radda, Osteria Le Panzanelle. Det er en Bib Gourmand-restaurant og med god grund. Klassisk god mad til rimelige penge og i hyggelige omgivelser. Book på forhånd, for da vi forsøgte et andet besøg en aften, da var alt optaget.

Så besøgte vi naturligvis også Firenze, hvor vi startede med at nyde udsigten over byen fra Piazzale Michelangelo. Her parkerede vi også bilen, da det er vanskeligt, eller nærmest umuligt med biler i indre by. Fra pladsen kunne vi gå til alt i centrum og til alle sights på vores program. Vi gik ned fra højen og besøgte først den del af byen, der ligger syd for floden, der hedder Oltrarno. Du kan læse mere om kvarteret på det her link. Vi spiste frokost på en super hyggelig restaurant i selskab med en masse lokale florentinere på Trattoria Casalinga. Efter frokosten slentrede vi videre over Piazza Santo Spirito og over til Ditta Artiganale på Via dei Neri 32, hvor vi fik vores eftermiddagskaffe. Bagefter krydsede via floden Arno og den berømte bro Ponte Vecchio og så domkirken, rådhuset (Palazzo Vecchio) og Uffizierne.

Efter et besøg i Firenze centrum kørte vi op til min gamle arbejdsplads European University Institute, San Domenico, og bagefter op til Fiesolé, hvor man har den mest fantastiske udsigt over Firenze og hele Arno-dalen. Det er et super fint sted at slappe af fra byens larm og mange turister. Vi fik blot en is og sad og nød udsigten. Om aftenen er det også en fin mulighed at sidde på torvet og spise.

Efter 3 overnatninger i Radda in Chianti kørte vi videre til Montalcino, hovedstaden for Brunello. Vi havde desværre ikke tid til at besøge Siena, der er en helt fantastisk by. I stedet stoppede vi og oplevede en helt fantastisk restaurant, Il Conte Matto i den lille by Trequanda – igen en Bib Gourmand-restaurant og igen en super oplevelse. Vi sad uden for på deres terrasse med storslået udsigt og nød en fantastisk frokost. Efter frokosten fortsat vi til en vingård meget tæt på Trequanda, hvor vi fik en større smagning, og hvor vi bestilte både vin og olie, der blev sendt hjem til Danmark.

I Montalcino boede vi på Albergo Il Giglio. Det var et ok hotel med en fin beliggenhed i gåafstand til hele byens hyggelige centrum. Byen er gennemsyret af, at det er hovedstaden for Brunello-vine. Byen ligger meget højt og igen med en helt fantastisk udsigt over hele området.

Firenze og særligt Chanti Classico-området er oplagt for et besøg enten i foråret eller i efteråret i en forlænget weekend (4 dage). Vejret var skønt, maden og vinen super og omgivelserne helt fantastiske – Italien når det er bedst 🙂

En italiensk perle – øen Ponza med afstikker til Gaeta og start og slut i Rom

I juli 2017 tilbragte vi 10 dage i Italien. Målet var den lille ø Ponza, der ligger godt 1 times sejlads fra fastlandet ud for Gaeta. Vi havde hørt fra Italiens-eksperter, at Ponza skulle være italienernes ferieparadis – en ø, der er væsentligt mindre end Ischia. Ponza skulle efter sigende have det mest klare vand af alle steder i Italien – det kan vi nu bekræfte 🙂

Ferieplanlægningen var foretaget i rigtig god tid med booking af hoteller og fly allerede i december 2016. Vi fløj til Rom, hvor vi havde booket på et lækkert boutique hotel, The Building. Hotellet var i 2016 ombygget fra at have været en kirke til nu at blive benyttet som hotel med alle faciliteter så som spa, pool, fitness mv. Formålet var blot at have en god overnatning i nærheden af banegården. Det formål blev til fulde opfyldt – og mere til.

Næste formiddag tog vi toget til den lille kystby Formia/Gaeta, der ligger 1 time syd for Rom. Vi havde booket 3 overnatninger med halvpension på et hotel, Villa Irlanda Grand Hotel der lå dejlig fredeligt med stort parkanlæg, egen fin badebro, liggestole mv. Værelserne var gode, forplejningen fin og servicen super. Hotellet ligger en smule afsides, så er ambitionen oplevelser, så er det nok en god ide at leje en bil. Vi havde til en start på ferien bare behov for at slappe af. Vi tilbragte det meste af tiden på liggestolene ved vandet, når vi ikke krøb i skyggen i løbet af eftermiddagen på en af de ganske udemærkede frokoststeder ved vandet.

Efter 3 dage tog vi en taxa til havnen i Formia, hvorfra der var en flyvebåd til Ponza med Laziomar http://www.laziomar.it/formia-ponza. Overfarten tog blot 1 time og 10 min. Allerede ca. kl. 11.00 ankom vi til den lille maleriske havn med mangefarvede huse i øens hovedby, Ponza.

På Ponza havde vi booket 5 overnatninger på http://www.hotelchiaiadiluna.com/ – et fantastisk dejligt hotel. Det er mit indtryk, at det er øens bedste. Det ligger højt over byen med en skøn udsigt over byen og ikke mindst havet på begge sider, men stadig kun 400 – 500 m fra centrum. Hotellets ejer er en meget karismatisk italiensk kvinde, der bød os hjerteligt velkommen, som man aldrig ville opleve det på et hotel i Nordeuropa. Det var altid muligt at få plads ved poolen, men ofte er man ude for at opleve det fantastiske vand, der omgiver Ponza og ikke mindst den lille ubeboede naboø, Palmarola. Bemærk dog at den strand, som man ser på hjemmesiden ikke er tilgængelig pga. af fare for nedstyrtende klipper.

I forbindelse med hotellet var der en udendørs smart loungebar, hvor man med en formidabel udsigt kunne nyde solnedgangen i selskab med ikke bare en del af hotellets gæster, men også en del af øens øvrige kvalitetsbevidste turister. Det var et hit hos vores medrejsende børn og kæreste, der nu er i alderen 19 – 25 år. Restauranten på hotellet var fin.

Hotellet er ikke billigt. Vi oplevede dog både her og på hotellet i Gaeta, at de opfordrede os til at rette direkte henvendelse til dem, når vi havde fundet de bedste priser via diverse søgemaskiner, for så ville de gerne give os en fin yderligere rabat. De betaler sædvanligvis mellem 15 og 22 % til søgemaskinerne for overnatninger booket via dem. Jeg forstod, at vi kunne forvente en rabat på ca. 10 %. Det er blot en generel interessant information!

En dagstur med båd er et must. Via hotellet fik vi booket en dagstur sammen med ca. 15 andre, hvor vi sejlede hele turen rundt om ikke bare Ponza men også Palmarola, og hvor vi gjorde stop 5 steder under vejs for at springe i og nyde det helt fantastisk krystalklar vand, og hvor vi under sejladsen kunne ligge og solbade. Det var skønt og rent faktisk ret billigt – 25 EUR pr. person, inklusiv en let pastafrokost med lokal hvidvin.

2 andre dage var vi på strande på Ponza, hhv. Frontone, hvor man blot tager en af de både, der sejler hver 20. min for 5 EUR t/r til stranden, og til Piscine Naturali – nogle naturlige bassiner på kysten ved Le Forna, hvor vi blot tog en lokal bus. Strandene er typisk ikke sandstrande, men ret stenede/klippeagtige, men med fantastisk vand.

Vi er vilde med at spise italiensk, så vi prøvede naturligvis en række steder både til frokost og aften – vi spiste særligt fisk. Stederne har ingen hjemmesider.

Vi havde kun en enkelt negativ oplevelse, hvor vi oplevede, at vi blev taget grundigt ved næsen på et ellers fint beliggende sted ved havnen med en super udsigt og en meget serviceminded tjener, Ristorante Gennarino A Mare. Don’t go there!

Vi kan i stedet til frokost anbefale Da Antonio – Il Rifugio dei Naviganti, der ligger helt nede på kajkanten af havnen med fin udsigt til livet i havnen og byen.

Til aften kan vi særligt anbefale et hit – også hos alle italienerne – så det kræver reservation, Pazzaria, i nabobyen Santa Maria, der blot ligger 800 m fra Ponza-by og gennem to tunneller. Det passer fint til en kort gåtur inden aftensmaden. Er man til pizza kan de også levere det. Vi fik stedet anbefalet af et dansk/italiensk ægtepar, der er kommet på Ponza i 30 år. Det var et godt tip, så vi spiste der to aftener. Den første aften måtte vi dog vente til kl. 22, da vi ikke havde reservation! Prøv det – og det er ikke dyrt.

En anden aften spiste vi på et sted ca. 2 – 3 km fra byen, A Casa di Assunta. Det var også fint med en beliggenhed oppe i bjergene over Ponza-by, så med en fremragende panoramaudsigt og fin og reel mad til ganske rimelig pris.

Ponza er skønt, det er helt bestemt et besøg værd. Det er småt men godt på den gode måde – og meget italiensk, som vi godt kan lide det. Der er næsten kun italienske turister. Da vi tjekkede ud efter 5 dage var vi dog også enige om, at 5 dage var meget passende. Vi vil som oftest gerne andet end ren afslapning, når vi holder ferie. Vi følte, at vi havde nået at se det meste af det vi skulle se på øen.

Da vi skulle retur til fastlandet tog vi færgen fra Ponza til Anzio, http://www.vetor.it/news/02_ANZIO-PONZA_Orari_e_Tarifffe_Giugno-Luglio_2017.pdf. Fra havnen i Anzio tog vi en taxa direkte til vores hotel i Rom. Det kostede kun 100 EUR. Så havde vi bedre tid til at opleve Rom, inden vi den følgende eftermiddag skulle flyve retur til dansk sommerregn 🙁

Vi boede denne gang på et rigtig fint hotel med en super beliggenhed 75 m fra Trevi Fontænen, http://www.trevipalace.com/.

I Rom fik vi set en række af de steder, som man skal se i Rom, Den Spanske Trappe, Pizza Navona, Trevi Fontænen mv. Vi fik dog også to oplevelser, der ikke indgår i de fleste standardbesøg i Rom.

Den ene var et gensyn med den familie-drevne restaurant, http://www.trattoriaderpallaro.it/ , der ligger fredeligt, men dog meget tæt på Campo dei Fiori. Der er en menu, dagens, der bliver serveret for alle, nemlig en 4-retters menu med antipasta, pasta, hovedret og dessert med tilhørende husets vin samt vand ad libitum. Det er en fantastisk kulturoplevelse med den gamle mamma, der stadig arbejder i køkkenet – hun er vist over 80 år – men kigger ind og tjekker, at alle er tilfredse. Det er skønt! Prisen er chokerende lav – 25 EUR pr. person.

Det andet var et mekka for alle, der blot i en eller anden udstrækning er begejstret for italiensk madkultur, nemlig Eataly https://www.eataly.net/it_it/negozi/roma . En meget lille lillesøster findes, som nogen vil vide, i kælderen i Illums, men her i Rom er det alt i mad og tilbehør i 4 etager over 16.000 m2. Vi fik både købt og smagt lidt. Det var super – også når termometeret udenfor viste 35 C.

Vild med Italien – ja da. Italien har bare det bedste af alt – vi glæder os allerede til at skulle på yderligere opdagelser i Italien 🙂

Agadir og Marrakech, Marokko – fint til en efterårsferie

Vi har besøgt Agadir to gange, begge gange i en efterårsferie og senest i efterårsferien 2015. Første gang vi var i Agadir kombinerede vi ferien med et ophold i Marrakech.

Første gang fløj vi fra Hamborg over Paris til Agadir og hjem fra Marrakech med Air France og Easy Jet. Anden gang fløj vi fra København over Bruxelles med Brussels Airlines.

Agadir er et fint feriemål i efterårsferien. Du kommer tilpas langt sydpå til at der er garanti for fint vejr det meste af dit ophold, både fly og ophold fås til en rimelig pris, rejsetiden er fornuftig, og du oplever ingen generende tidsforskel (1 time bagud). Du kan opleve lidt anden kultur, end hvad du oplever i Europa eller på andre traditionelle turistmål. Alt i alt, det er oplagt værd at overveje. Efterårsferien er fint vejrmæssigt. Jeg vil mene, at det er for varmt i sommerperioden.

Vi bookede begge gange hotelsøgemaskiner. Første gang boede vi på Hotel Riu Palace Tikida http://www.riu.com/en/Paises/morocco/agadir/hotel-riu-palace-tikida-agadir/index.jsp, et all inclusive ressort, og anden gang boede vi på Sofitel Agadir Royal Bay Resort Hotelhttp://www.sofitel.com/gb/hotel-5707-sofitel-agadir-royal-bay-resort/index.shtml.

Begge hoteller ligger lige ud til strandpromenaden, hvor en del værelser har udsigt over vandet. Det første er et ret stort ressort, mens det andet stadig er et stort hotel, men dog i en noget mindre størrelse. Vores ophold på Sofitel fik vi til rimelige penge på søgesiden Prestigia, hvor vi for et dobbeltværelse uden morgenmad gav under kr. 700 pr. nat. Vi endte med at spise morgenmad på hotellet hver dag, hvilket var relativt dyrt, men der er masse af muligheder for at spise på et af de mange spisesteder på strandpromenaden.

Agadir er en udpræget kystby, der har en 2 – 3 km lang og meget bred stand og kystpromenaden med hoteller og restauranter af enhver art. Sofitel ligger på den yderste del af promenaden længst væk fra havnen og byens centrum med butikker, mens Riu Palace Tikida ligger ca. 500 m længere inde af promenaden. Det er generelt trygt og roligt i Agadir. De fleste turister opholder sig på deres hotels område ved poolen. De fleste hoteller har dog også deres egen del af stranden med liggestole. Vi lejede på et tidspunkt en jetski. Bølgerne kan dog være ganske store. Det er et fint område for surfere af enhver art.

Vil man opleve lidt afrikansk kultur, så er det oplagt at tage en tur på det lokale marked. Her sælges alt både til de lokale og til turisterne. Fødevaredelen med frugt og grønt samt kød er altid spændende. Vi købte begge gange en del krydderier, og så har de masser af produkter baseret på Argan i form af olier, hudprodukter, shampooer mv. samt naturligvis diverse lædervarer. Det er spændende at opleve markedet – en kulturoplevelse, hvor man stadig føler sig tryg, hvis man undlader at flashe sine værdier.

Anden gang vi var i Agadir fandt vi en fantastisk dejlig restaurant i nærheden af Sofitel, Riad Villa Blanch. Det er i klassisk marrokansk stil, dog i den elegante ende. Maden er marrokansk med et fransk islæt. Det er super lækkert både madmæssigt og stilmæssigt og til en rimelig pris. Vi endte med at spise der et par gange. http://www.riadvillablanche.com/images

Vi spiste også dejligt på nabohotellet til Sofitel, nemlig søsterhotellet, Sofitel Agadir Thalassa Sea & Spa, der er lidt mere moderne og tjekket end det Sofitel vi boede på.

Havnedelen af Agadir med dens mange restauranter er også et besøg værd. Vi spiste der en enkelt gang.

Eneste minus vi oplevede var, at uanset vi i de to familier, der rejste sammen, var påpasselige ift. ikke at spise mad, hvor vi ville være i særlig risiko for at blive syge, så oplevede vi alligevel, at der var nogen der blev ramt af dårlig mave.

Er man til andet og mere end afslapning, sol og strand/pool, så kan man fint forlænge sin ferie med et ophold i Marrakech eller et ophold med vandring i Atlas-bjergene. Vi besøgte Marrakech første gang vi var i Agadir. Her havde vi 5 dage i Agadir, hvorefter vi fandt en taxa, der kørte os de ca. 3 timer til Marrakech.

Marrakech er en kæmpe kulturoplevelse. Det bør overvejes at besøge byen, hvis man allerede er i Marokko. Vi boede på et lille riad i den gamle del af byen. Den gamle by er total kaos, men også en total oplevelse. På den store plads, Djema al-Fna, da oplever man live det billede man har af Nord-Afrika, med slangetæmmere der spiller fløjter, masser af mennesker, fremmede dufte, støj og skidt. Vi synes Marrakech var en stor oplevelse, men også så kaotisk at vi havde fået nok efter vores 3 overnatninger. Så havde vi ganske enkelt behov for ro.

Overvej Marokko hvis I vil prøve noget lidt nyt – det er et godt alternativ til mere traditionelle rejsemål.

Cogne, Aosta-dalen – til den aktive ferie med vandring eller cykling og god mad

I sommeren 2015 var vi i Cogne. Vi havde besluttet at holde en aktiv ferie i Aosta-dalen, hvor vi ville opleve bjergene og den gode lokale mad. Ferien i Italien kombinerede vi med, at efter selv at have været aktive, kørte vi til Frankrig for at se på andre, der var aktive, nemlig for at se en af kongeetaperne i årets Tour de France, hvor vi boede midt på Col du Galibier.

Vi fløj fra Hamburg til Geneve med Eurowings. I Geneve lejede vi en bil. Turen fra lufthavnen til Cogne via Mont Blanc-tunellen tog ca. 2 timer. Naturen er fantastisk hele vejen. Det er kun de sidste ca. 20 km, hvor man kører af lidt mindre veje.

Vi boede 4 nætter på et super dejligt hotel i Cogne, Bellevue Hotel & Spa, men der findes hoteller i alle kategorier. Alt liv i Cogne er om sommeren lagt an på aktivferie, hvor spørgsmålet ikke er om man vil vandre, men snarere niveauet af udfordringer ifm, vandringen. Der er en del hard core vandrere. Vi er på ingen måde øvede. Vi er helt nybegyndere, uden udstyr, som I også kan se på billederne, og uden overdreven træning.

Vi besøgte det lokale turistkontor og fik vejledning og kort til vores vandreture i området, Gran Pardiso. Vores første vandring gik til Rifugio Vittorio Sella. http://www.rifugiosella.com/index_e.asp

Starten var fra Valnontey i en højde på 1666 m blot 4 km fra Cogne. Vi vandrede så op, hvor opstigningen tog ca. 3 timer. For den ikke-øvede var det krævende, men overkommeligt, min hustru valgte dog at vende om ca. 1 time før vi var oppe. Helt oppe har man en helt fantastisk udsigt over bjergene. Refugiet man når op til har en lidt primitiv restaurant, hvor maden dog smager fantastisk 🙂 Man kan også overnatte her, og derved brug stedet som afsæt for yderligere vandring op i det mere krævende terræn. Det kunne være spændende, men ville dog være for krævende for utrænede som os. Efter en frokost, et hvil og efter at have nydt udsigten gik vi tilbage. Det gik noget stærkere.

Om aftenen spiste vi bl.a på http://www.louressignon.it/ og https://www.viamichelin.com/web/Restaurant/COGNE-11012-Bar_a_Fromage-131706-41102 En del af deres mad er meget præget af ost og i den lidt mere rustikke afdeling, men det smager dejligt. Den bedste restaurant var dog et sted, der ikke har nogen hjemmeside og som ligger et par Km inden man når til Cogne i den lille by, Cretaz. Stedet hedder Lou Bequet. Maden var perfekt og personalet var super søde.

En anden dagsvandring krævede, at vi kørte ca. 1 time til en anden del af Gran Pardiso. Målet var Rifugio Vittorio Emanuele II, der ligger i 2735 m højde og hvor stigningen op er ca. 750 m fra starten ved parkeringspladsen. http://www.rifugiovittorioemanuele.com/ Stedet her giver et endnu bedre indblik i forholdene for hard core vandrere. Stedet ligger lige i kanten af en gletscher. Igen er stedet udgangspunkt for folk, der vil prøve noget langt vildere, men her kan man så spise og overnatte, inden det går løs. Stigningen op til refugiet tager ca. 2,5 timer og er ca. ligeså krævende som den førstnævnte. Udsigten er igen helt fantastisk, og man forstår hvorfor folk er vilde med den friske bjergluft.

Andre vandreture, som vi prøvede, giver mulighed for at nå små søer og vandfald. Der er noget for enhver smag, hvis man har lyst til at være aktiv.

Det var en skøn natur og en god måde at være sammen på som familie. Når man vandrer og uden det bliver for krævende for nogen, så er der rig mulighed til at få talt sammen om stort og småt. Det kan varmt anbefales, hvis man har store børn, der er med på at være aktive.

Da vi forlod Cogne var slutmålet Col du Galibier i Frankrig, men på vejen ville vi gerne opleve Torino. Torino ligger ca. 2 timer fra Cogne. Det er en rigtig fin og smuk norditaliensk by.

Ischia med afslutning i Napoli – perfekt til afslapning med sol, vand og ferie med italienere

Vi besøgte Napoli og Ischia i juli 2016.

Vi fløj direkte til Napoli fra Hamburg med German Wings. Det var nemt og billigt. Fra lufthavnen i Napoli er det let at komme til havnen, hvor alle hurtigfærgerne og langsomfærgerne afgår til Ischia. Vi tog en taxa. Det var ikke dyrt.

Hurtigfærgerne til Ischia går ret ofte i løbet af dagen. Vi ventede ca. 1 time og overfarten varede kun ca. 1 time. På turen med færgen passerer du også forbi en anden noget mindre ø, Procida. Den er meget lille og fin. Den besøgte vi på en dagstur under vores ferie.

Ankomsten sker til Ischia Porto. Ned til havnen ligger en masse restauranter, der står en masse og tager imod turisterne, og man kan også her få kontakt til hoteller og udlejere, hvis man ikke i forvejen har bestilt hotel. Allerede ankomsten er fantastisk. Man har allerede der fornemmelse af at være på en ø og den særlige stemning, der altid er ved et ø-liv, og når stemningen kombineres med at man føler, at her er man blandt lokale italienske turister, så ved man, at der er basis for en dejlig ferie. På øen er der ingen lufthavn, så ingen direkte masseturisme – tak for det.

Vi var en familie på 5 med 3 store børn, så vi havde bestilt hotel i forvejen ca. 2 km fra havnen i et område, der ligger mellem Ischia Porto og Ischia Ponte. Vores hotel hed Punta Molina. http://www.hotelpuntamolinoischia.com/en/index

Det var super dejligt med egen strand, pool og fin restaurant. Det var ikke billigt, men vi vælger ofte at flyve billigt og så bo bedre. Vi prøver altid at bestille i god tid og via nogle af søgeportalerne, der giver gode rabatter, og så måske holde ferien inden den italienske ferie starter.

Fra værelserne havde vi udsigt over vandet med de små både, der lå opankrede tæt på land. Området var fint, da det lå ret fredeligt, men med let adgang til områder med mange restauranter og liv.

Standene i nærheden af Ischia by er ikke meget store, hverken lange eller bredde, men det der er, er rigtig fint og vandet er skønt og vejret var dejligt. Man bør indstille sig på, som det ofte er i Italien, at man skal leje liggestole på stranden, hvis ikke der hører en strand til hotellet. Det sidste er at foretrække.

Øen er så lille, at det ikke giver mening af medbringe en bil fra fastlandet. Vi lejede en lille bil en enkelt dag og fik på den ene dag kørt hele øen rundt. Det er godt givet ud, og billejen var meget rimelig. Du kan stoppe ind og nyde den fantastiske udsigt oppe fra bjergene midt på øen, ligesom du også får lejlighed til at nyde den fine by syd på øen, Sant’ Angelo, hvor Angela Merkel ofte tilbringer sin sommerferie 🙂

En anden dag tilbragte vi om bord på en lille motorbåd. Vi lejede båden med skipper for en hel dag. Det er et “must”, ligesom godt med solcreme og T-shirts også er “musts”. I bør enten selv medbringe dykkerbriller og evt. snorkler eller sikre at skipper har det til rådighed. Turen tager ca. 6 timer rundt, hvor man så kaster anker flere steder for at bade på dybt vand og se på de mange fisk mv. Undervejs lagde vi ind ved en restaurant, der alene er tilgængelig med båd, og fik frokost. På stedet sang gæsterne, skipperne mfl. italienske folkesange, som mange kunne synge med på, og der blev spillet til – skøn oplevelse. Vi fik også oplevet nogle grotter, som vi sejlede ind i.

En lille eftermiddagsaktivitet efter en dag med meget sol var et besøg på Castello Aragonese – et fint slot/borg, der ligger på en lille tange ved Ischia Ponte og som giver en fin udsigt over området. Se min (Turtle S) og andres anmeldelse på Tripadvisor: https://www.tripadvisor.co.uk/ShowUserReviews-g580214-d4992682-r395349669-Castello_Aragonese-Ischia_Isola_d_Ischia_Province_of_Naples_Campania.html#REVIEWS

Om aftenen spiste vi for det meste ude i byen. Der er en del restauranter, der er prægede af, at der er mange turister. Vi bruger ret ofte Michelins hjemmeside med anbefalinger – kun sjældent stjernerestauranter, men gerne Bibgourmand-restauranterne og ellers deres øvrige anbefalede. Vi er meget sjældent blevet skuffede. Vi besøgte bl.a. http://www.albertoischia.it/ . Den er super fik og ligger helt ned til vandet. Den aften, hvor vi havde bilen, kørte vi til restauranten Indaco. Det var helt fantastisk. Det var også noget dyrere. Restauranten har også en stjerne. https://www.viamichelin.com/web/Restaurant/LACCO_AMENO-80076-Indaco-365994-41102

En dag var vi som tidligere nævnt på den lille naboø, Procida. Det er hyggelig og fint, hvis man har tid. Vi besøgte også Ischias vartegn, slottet der ligger højt oppe på et lille bjerg, hvor der går en tange over fra Ischia Ponte. Den øvrige del af ferien stod på afslapning sammen med italienere, der ligesom os nød livet på den skønne ø. Vi havde 6 overnatninger. Det var meget fint og passende. Har man lidt mindre tid, så kan man evt. skære turen til Procida fra.

På hjemvejen gjorde vi stop i Napoli, hvor vi tog en overnatning – blot for at opleve stemningen i den syditalienske by. Det var også super. Det kan anbefales. Vi boede på et rigtig dejligt hotel, der lå meget fredeligt i den gamle bydel, og som havde nogle helt palæagtige værelser, og hvor man indtog morgenmaden, som var man en italiensk kejser fra gammel tid. Personalet var super søde til at guide os. Det var ganske rimeligt i pris. De gav os bl.a. et tip til en fantastisk frokostrestaurant ca. 100 meter fra hotellet. http://www.decumani.com/it/dove_siamo.html

Om aftenen fik vi naturligvis verdens bedste pizza – og de var gode :-), men kom i god tid ved åbningstid eller bestil bord inden, for der er kamp om bordene. Stedet hedder Brandi, og det var her, at de efter sigende opfandt pizza Margherita. http://brandi.it/inglese/index.html

Har I mere end godt 1 uge til ferien, så vil jeg anbefale, at I forlænger ferien ved at tage færgen direkte fra Ischia til Sorrento. Sorrento-halvøen og særligt den sydlige del, Amalfi-kysten er en helt fantastisk smuk kyststrækning med meget romantiske små byer som Positano og Amalfi – oplagt til en honeymoon. Vi var der på familietur i en påskeferie. Det var skønt. Rygterne siger, at det er i højsæsonen er ret pakket med turister. I hører mere om Amalfi-kysten i et særskilt indlæg.

I den kommende sommer skal vi ikke retur, men da vil vi igen på italiensk ø-ferie. Da går turen til en lille ø, Ponza. En opdatering med kommentarer følger 🙂