Madagaskar

Et gensyn med den røde ø

Natur, strande, mennesker – og anledning til refleksion

2014 → 2026

I 2014 rejste min hustru og jeg første gang til Madagaskar sammen med vores tre sønner, der dengang alle var teenagere.

Turen gik til den centrale og østlige del af Madagaskar. Det var en kæmpe oplevelse for os alle – en rejse, der næsten uundgåeligt giver privilegerede rejsende fra Europa anledning til refleksion.

Nu, i sommeren 2026, vendte vi – min hustru og jeg – tilbage.

Denne gang gik turen til den nordlige del af landet – Antsiranana, det tidligere Diego Suarez, og videre til den mere turistudviklede ø Nosy Be.

Madagaskar rummer måske også visse udfordringer for den rejsende. Vejene til flere af de steder vi besøgte er dårlige, og jeg ville aldrig selv turde køre i landet. Med andre ord, hvis man vil bevæge sig rundt i landet, så kræver det dels en guide, dels en driver/chauffør med en firehjulstrækker. Det havde vi begge gange, og det oplevede vi som en nødvendighed.

Første gang benyttede vi Malagasy Tours, nu Sense of Oceans Madagascar https://www.senseofoceans.com og anden gang Vaza Tours Madagascar https://www.vazatours.com med bureauets ejer, Edi. For begges vedkommende gælder det, at man bør forhandle om prisen. Vi fik en markant lavere pris, end hvad de oprindeligt tilbød. I 2026 betalte vi EUR 580 pr. person for 5 – 6 dage med kørsel, guide, adgang til diverse nationalparker mv., men uden forplejning og hotel. Priserne aftales ofte i EUR, som det er godt at medbringe en del af i kontanter, men de har dog også deres lokale valuta. Hævning i automater kan kræve lidt planlægning. Vi var glade for begge guider.

Yderligere, så er det administrative sprog i Madagaskar fransk. Meget få lokale taler andet end fransk. Endelig er det ikke hverken let eller billigt at flyve til Madagaskar. Vi fløj begge gange med Air France fra Paris, første gang direkte til Antananarivo (Tana), hovedstaden, anden gang over den franske ø, Réunion, der ligger ca. 1,5 times flyvning øst for Madagaskar. Turen fra Paris tager direkte ca. 11 timer.

MADAGASKAR ER IKKE BARE ET REJSEMÅL

Madagaskar er blandt verdens fattigste lande, men samtidig et land med noget af den skønneste natur og et helt unikt dyreliv.

Det er dog mødet med de lokale, malagasserne, der gør rejsen helt speciel.

De er søde og imødekommende over for os fremmede og glade for at vise deres skønne land frem. Men overalt mærker man også fattigdommen.

*De lokale børn er en naturlig del af hverdagslivet på Madagaskar.*

Mange har ikke råd til at sende deres børn i skole. Arbejdet udføres manuelt, og livet leves i små hytter langs landevejen.

Et besøg i Madagaskar gør derfor indtryk. Man bliver både begejstret over landet og konfronteret med, hvor privilegerede vi er.

Det er mødet med menneskene, der bliver siddende længst.

2014

Første møde med den røde ø

I 2014 begyndte vores rejse i Antananarivo – Tana – hvor vi kun havde korte ophold ved ankomst og inden hjemrejsen.

Tana er en kæmpe by med masser af fattigdom, og hvor det ikke føles meget trygt at færdes på egen hånd. Her havde vi første gang kun en overnatning ved ankomst og en overnatning inden hjemrejse. Vi boede på et ganske fint centralt beliggende hotel, Palissandre ANTANANARIVO Madagascarhttps://leshotelspa lissandre.com/palissandre-antananarivo/ Hotellet har udsigt over byen, fredelig beliggenhed med gåafstand til et lokalt marked samt egen pool og god restaurant.

Vi kørte fra Tana og direkte mod østkysten, men med stop overnatning og oplevelser i den fantastiske tropiske regnskov, Adasibe National Park, hvor vi oplevede flere forskellige slags lemurer – også på nattevandring.

Længere mod øst overnattede vi på en lille primitiv ø i Pangalanes lakes.

Vi endte på Ile St. Marie, hvor vi tog en mindre båd til. Det var den skønneste ø, på et relativt beskedent hotel, The Ravoraha ecolodge https://www.ravoraha.com/en hvor vi også kom tæt på de lokale børn, der legede på stranden og spillede fodbold mv. med vores drenge.

Det er i øvrigt det sted, der giver en særlig mening til forsidebilledet på min rejseblog.

2026

Tilbage til Madagaskar

Tolv år senere var vi tilbage.

Denne gang landede vi helt mod nord i Diego Suarez.

Vi boede på Mantasaly Resort https://mantasaly.com/, omkring 25 minutter fra byen. Et dejligt sted ved stranden med gode værelser, en fantastisk solopgang, et stort poolområde og – ikke mindst – et meget venligt personale.

EMERALD SEA

En fiskerbåd, krystalklart vand og frokost på en øde strand

Den første hele dag stod vi tidligt op.

Klokken 7.30 skulle vi sejle fra fiskerlejet Ramena i en lille lokal fiskerbåd. Vi skulle afsted tidligt for at undgå lavvande på en del af turen.

Vi havde båden for os selv – sammen med vores guide og den familie, som stod for sejlturen og frokosten.

Og så kom Emerald Sea.

Navnet giver næsten sig selv.

Vi sprang i fra båden og snorklede i det krystalklare vand.

Frokosten blev serveret i en lille hytte på en øde ø med den skønneste strand. Grillede fisk, skalddyr, ris og meget mere.

Det var en fantastisk start på vores anden rejse til Madagaskar.

Et ansigt fra Emerald Sea

Ansigtsmalingen fungerer også som beskyttelse mod solen – den lokale version af faktor 50.

LEMURER, KAMÆLEONER OG RØDE KLIPPER

Montagne d’Ambre og Ankarana

Dag 2 gik til Montagne d’Ambre National Park.

Her oplevede vi blandt andet et helligt vandfald, lemurer, gekkoer og kamæleoner – mange af dem spottet af vores guide.

Men noget af det mest interessante var egentlig ikke dyrene.

Mest fantastisk var alligevel bare at køre og stoppe op ved et lille lokalt marked, hvortil alle lokale vandrede og indkøbte eller solgte, hvad de havde brug for. Meget charmerende. Vi købte lokale bananer, der sælges over alt.

Diego Suarez besøgte vi kort. Det var ikke noget specielt.

Red Tsingy

Dag 3 kørte vi sydpå mod Red Tsingy

Navnet “Tsingy” kommer fra et malagassisk ord, der betyder “hvor man ikke kan gå barfodet”.

Og det giver mening.

De røde, spidse formationer er skabt gennem erosion og er noget af det mest særegne landskab, vi oplevede på rejsen.

ANKARANA

Næste dag gik turen til Ankarana National Park.

Her findes også tsingy – men denne gang i limestone.

Vi så en del dyr, især lemurer.

Vi boede på Ankarana Lodge https://www.ankaranalodge.com/. Standarden var fin efter Madagaskar-forhold uden at være prangende, men der var nu et eller andet ved servicen, der ikke spillede.

Mens vi lå ved poolen, samlede andre gæster sig pludselig omkring os.

Der var besøg.

En hel familie – fire eller fem lemurer – havde slået sig ned i træerne omkring poolen.

Og pludselig var vi meget tæt på dem.

VANILJE, KAKAO, KANEL OG PEBER

På vej mod Ankify besøgte vi i Ambilobe et sted, hvor der blev solgt lokalt producerede kakaobønner, vanilje, kanel og peberkorn i alle farver.

Det skulle selvfølgelig prøves.

Det er sådan nogle små stop undervejs, der gør en rejse interessant.

NOSY BE

Fem dage ved Det Indiske Ocean

Fra Ankify sejlede vi med speedbåd til Nosy Be.

Charlotte syntes, at det var en lidt voldsom sejlads.

Det gik til gengæld stærkt.

På Nosy Be boede vi de næste fem nætter på L’Heure Bleue https://heurebleue.com/en/, smukt beliggende ved Ambatoloaka Bay.

Hotellet lå lige ved stranden, hvor de lokale levede, fiskede og solgte deres fangst.

L’Heure Bleue – en rolig morgen med udsigt over Ambatoloaka Bay.

Personalet var super søde, og vi var hele tiden trygge ved maden, og faktisk blev vi aldrig syge under hele rejsen.

NOSY BE – DET MERE TURISTEDE MADAGASKAR

Nosy Be er det eneste sted, hvor vi oplevede reel organiseret turisme.

Turisterne var primært franskmænd og italienere. Vi mødte ingen skandinaver.

På stranden landede de lokale fiskere deres fangst, som straks blev hentet af kvinderne på stranden.

Det er også her, kontrasten bliver tydelig.

På den ene side hoteller, restauranter og europæiske turister.

På den anden side det lokale hverdagsliv – lige uden for hotellets dør.

VANILJE OG YLANG-YLANG

De lokale forsøger at sælge vanilje, bananer og andre produkter overalt.

Vi havde en dag med to lokale guider, hvor vi blandt andet besøgte et sted, der producerer Ylang Ylang – et vigtigt grundelement i mange parfumer.

I Hell-Ville købte vi et kilo vanilje for omkring 130 kroner.

Og selvfølgelig også lokal bourbon-rhum.

Senere besøgte vi Coco Beach. Navnet siger næsten det hele.

NOSY SAKATIA

En anden dag tog vi til den lille naboø Nosy Sakatia.

Her snorklede jeg med havskildpadder.

Stranden og hele stemningen var rolig og afslappet.

Man kan faktisk overnatte på øen.

En enkelt nat kunne have været sjov.

MENNESKENE

Det smukke – og det svære

Det er stadig fattigt. Det er svært at konstatere egentlige forbedringer fra 2014 til 2026.

På Nosy Be er der mere organiseret turisme og mere “kaos” end andre steder, men de små børn er overalt – og de er utrolig charmerende.

Det er også her, man bliver nødt til at forholde sig til den anden side af turismen.

Når man går på stranden, oplever man også midaldrende mandlige turister, der udnytter de lokales fattigdom.

Det er en side af turismen, som er vanskelig at se på.

2014 → 2026

Hvad har ændret sig?

Det er måske det spørgsmål, vi tager mest med hjem.

Madagaskar er stadig et fantastisk land.

Naturen er storslået. Dyrelivet er unikt. Strandene er smukke.

Og menneskene er noget helt særligt.

Men når man sammenligner vores oplevelser fra 2014 med 2026, er det svært at få øje på en reel udvikling for den almindelige malagasser.

Det gør rejsen til noget mere end bare en ferie.

Den bliver også en anledning til at tænke over, hvor privilegerede vi selv er – og hvor lidt der egentlig skal til for at gøre en forskel for et andet menneske.

EN LILLE TING, DER GJORDE EN STOR FORSKEL

På vores første rejse havde vores drenge forskellige ting med hjemmefra – blandt andet bolde – som vi delte ud til lokale børn.

De gjorde lykke.

Rigtig meget lykke.

Så hvis du selv skal til Madagaskar:

Tag noget med til børnene.

En bold. Legesager. Noget, de kan bruge og lege med.

Det behøver ikke være meget.

Men for et barn kan det være en stor oplevelse.

MADAGASKAR

En rejse, vi aldrig glemmer

Vi kom hjem med en masse billeder på nethinden.

Men måske endnu mere med nogle tanker, der bliver ved med at dukke op.

Madagaskar er et land med enorm skønhed og enorm fattigdom.

Og netop den kontrast gør, at man ikke bare husker rejsen.

Man tænker videre over den.

Arbejdet i rismarkerne er stadig helt manuelt

Fiskeriet foregår stadig på mest primitive vis som det har gjort i de sidste mange år

Como-søen og Bergamo – skøn natur med bjerge og sø

Vi havde længe haft kig på en familietur til et helt fantastik hus i den lille by Carate Urio ved vestbredden af Como-søen. Huset hedder Villa Crotto og er ejet af et dansk par. Tjek lige linket. Huset indeholder alt hvad man kan drømme om, og også alt det man ikke lige havde tænkt på, at man drømte om. Det ligger med den skønneste udsigt over søen, helt fredeligt og med egen pool og have og den vildeste grotte med vinstue og vinkælder – 1,5 km fra George Clooney’s pælæejendom 🙂

Huset har plads til 10 voksne i de 5 dobbeltværelser, hver med eget badeværelse. Vi var 8 voksne og 2 små børn. Huset kan varmt anbefales til en ferie for storfamilien, dog forudsat at alle er godt gående, da der er nogle stejle trapper fra vejen og op til selve huset.

Vejret var skønt, uden at være for varmt, så vi tilbragte noget tid ved poolen. Der er en række restauranter i gåafstand eller kort køreafstand fra huset. Vi spiste morgenmad og frokost i haven ved huset, mens vi for det meste spiste ude om aftenen. En aften spiste vi på Osteria 20, der ligger helt ned til søbredden i gåafstand fra huset, mens vi en anden aften spiste på en meget lokal restaurant, som vi kørte til, et lille stykke oppe i landet, HOME | TrattoriaDelFagiano – begge fine steder. Det første ikke mindst for den skønne beliggenhed, og det andet for det lokale præg. En aften var vi også oppe på det lokale torv med den skønneste udsigt over søen og bjergene – et torv, hvor der både var en bar, Bar al Centrale i Moltrasina med mulighed for drinks og også en fin isbutik.

Da det var en familietur med voksne børn og svigerdøtre samt børnebørn, så havde vi hver i sær forskellige aktiviteter i løbet af ugen. Vi var nogen, der kørte op på bjergryggen mellem Como-søen og Lugano-søen og vandrede der, mens vi nød udsigten ned over søerne. Området indeholder masser af muligheder for vandring. Flere af de yngre lejede racercykler et par dage for at køre op i bjergene med gode udfordringer. En eftermiddag lejede vi en båd med skipper, der sejlede os rundt på en del af søen, hvor vi kunne beundre og få historier om en masse af de fineste ejendomme, der ligger ned til søbredden. Det var ikke gratis – EUR 800 – men det var det hele værd.

Vi besøgte også en del af de øvrige byer, særligt på vest-bredden af søen. Cernobbio var kun 15 min kørsel fra os – en hyggelig by at besøge både om dagen og om aftenen, hvilket vi gjorde. Om dagen fik vi kage og kaffe på Home | Pasticceria Poletti og om aftenen spiste vi på Ristorante Cernobbio Lago di Como | Osteria del Beuc | Cucina tradizionale lariana e lombarda. Det sidste var en super dejlig ret lokal restaurant, hvor der er flere muligheder for at få bord ude på gaderne. Spørg efter et bord ned til vandet. Det er super hyggeligt. Vi var ret begejstrede over Cernobbio, der er en rigtig by med butikker, supermarkeder mv. Vi var også i Bellagio, hvor vi tog færgen fra Villa Carlotte og i Tremezzo – begge meget fine byer, men også ekstremt turistprægede. Vi følte lidt, at vi skulle se Bellagio, når vi var ved Comø-søen. Det fik vi gjort 🙂

Huset ligger ca. 45 min fra Malpensa og 1 1/4 time fra lufthavnen i Bergamo. Da vi fløj til og fra Bergamo havde vi besluttet os for at tage en overnatning i Bergamo Alto – altså den højeste del af byen. Vi havde fundet et hotel 25 m fra gågaden – altså meget centralt og perfekt beliggenhed – og også et hotel, der var nævnt i The Design Hotels Book, nemlig Hotel in upper Bergamo | Gombit Hotel. Det var på ingen måde dyrt, og helt perfekt til formålet, nemlig et besøg i byen, hvor vi havde små 24 timer. Vi føler selv at fik med den centrale beliggenhed fik set alt i den smukke gamle del af Bergamo. På hotellet guidede de os også til en rigtig god lokal restaurant lige lidt væk fra turiststrømmen, La Tana – Enoristorante (tanaristorante.it) med god mad, super behagelig betjening og godt udvalg af vin.

Vi er vilde med søerne i Norditalien, og Como-søen er ingen undtagelse. Når det så kan kombineres med det skønneste hus, så bliver det næsten ikke bedre til en familieferie.

Beliggenheden tæt på Milano betyder også, at der er fine muligheder for, at man kan flyve til Milano lidt på forskud eller forlænge ferien lidt, og så få nogle andre fine ferieoplevelser. I vores gruppe var der nogen, der tog i forvejen og besøgte Iseo-søen, der også er super skøn, mens andre tog på vingård til Piemonte. Vi var også to hold, der forlængede ferien, hvor nogen tog til Aosta-dalen, som også er omtalt og anbefalet her på hjemmesiden, mens min hustru og jeg tog til Dolomitterne, som også vil blive omtalt her på siden.

Afrundingen med maksimalt en hel dag i Bergamo Alto kan også varmt anbefales. Bo rigtigt, så I bruger tiden fornuftigt, mens I er i Bergamo.

Bari, Matera og Monopoli – Puglia og Basilicata, Italiens oversete perler!

Jeg har fra ægte Italien-fans flere gange hørt, at Puglia skulle være et af de skønneste områder i Italien. I slutningen af maj 2022 fik min hustru og jeg syn for sagen, og vi er enige!

Ryanair havde i foråret 2022 åbnet en direkte forbindelse fra Billund til Bari med to ugentlige afgange. Flytiderne var helt perfekte – ud fredag morgen kl. 9.30 og landing i Bari kl. 12, og hjem mandag k. 16.30. Det passede fint med en lidt forlænget Bededagsferie. Vi lejede en lille bil til at komme rundt. Baris lufthavn er ret overskuelig.

Fra en kollega havde jeg hørt, at Matera, byen hvor beboerne indtil efter 2. verdenskrig stadig boede i huler inde i klippevæggen, var en helt speciel oplevelse. Det er helt rigtigt. Byen er pga. sin helt særlige atmosfære kulisse til en række film bl.a. åbningsscenen til James Bond-filmen, No Time to Die. Byen indeholder en række fantastiske hoteller, men mest fantastisk af dem alle er Sextantio https://www.sextantio.it/legrottedellacivita/matera/ Det er et hotel med få værelser (16), som alle er huler ind i bjergsiden, hvor de lokale tidligere har boet. Morgenmaden blev indtaget i en lidt større hule. Det var en ganske dyr overnatning, men det var så også en helt ekstraordinær og stemningsfyldt oplevelse.

Vi tilbragte ca. 1 dag i byen, hvor vi også havde en lokal til at guide os rundt på engelsk via Matera City Tours https://www.facebook.com/MateraCityTour. Det kan godt anbefales. Det kostede EUR for 20 personer i godt et par timer. I centrum er der også en række Picasso skulpturer. Kørsel og parkering i byen er ret begrænset, så man skal hurtigt finde en central parkering og så blot lade bilen stå der. Det betød så lidt vandring med bagage til hotellet.

Fra Matera kørte vi til Alberobello, der er optaget på Unescos liste over verdenskulturarv på grund af sine helt specielle hvide runde trulli-huse med konisk tag. Centrum af byen var fuld af trulli-huse. Det var fint, men når man så har set og oplevet det, så skal man hurtigt videre. Byen er ekstremt turistet og uden samme charme som Matera.

Fra Matera kørte vi videre til vores slutdestination, hvor vi havde 2 overnatninger, nemlig Monopoli. Det er en rigtig charmerende og meget syditaliensk kystby.

Jeg havde for mange år siden læst om et lille hotel, der blev omtalt som et af Europas mest charmerende steder at overnatte, nemlig Locanda Don Ferrante https://www.donferrante.it/en/home/ Det var et super skønt lille hotel med små tilhørende bygninger med værelser tæt på selve hotellet. Desværre fik vi ikke et værelse i hovedbygningen. Vi fik en sen frokost på deres tagterrasse i skyggen under en parasol og med den skønneste udsigt over byen til den ene side og havet og havnen til den anden. Selve byen er skabt til la dolce vita – ren afslapning med at slentre rundt, drikke et køligt glas og lede efter den næste charmerende restaurant. Alt det lykkedes vi ret godt med. Vi fandt en skøn restaurant lidt trukket tilbage fra det mest turistede område – drevet af hustru og mand, der gerne ville tale, og med den lækreste mad My Wine https://www.mywineitaly.it/ Vi nåede ikke ud til byens ganske fine strand, som ligger i gåafstand fra centrum

Den anden aften tog vi til en helt magisk restaurant, som jeg også havde læst om på diverse rejsesites. Restauranten er primært kendt for sin beliggenhed, nemlig i en stor åben grotte der ligger lidt over havets overflade men helt ud til havet, hvor bølgerne banker med klipperne lige nedenfor. Det er en restaurant, der inviterer til masser af fotos – nogen vil nok kalde den Instagram-restaurant – men den kan meget mere end det.

Det drejer sig om Grotta Palazzese i Polignano a Mare https://www.grottapalazzese.it/en/info-conditions/ Det var en fantastisk oplevelse. Husk at booke langt tid i forvejen. Man kører til en parkeringsplads lidt udenfor centrum, hvor man så parkerer og bliver samlet op af restaurants shuttle taxaer, der kører jer direkte til restauranten. Det var ikke en billig middag, men heller ikke meget dyrt, hvis man sammenligner med de bedste danske restauranter.

Inden vi tog retur til lufthavnen nåede vi at gøre et stop i den gamle bydel af Bari. Det var endnu en sjov og charmerende oplevelse. Da vi vandrede rundt i de små snørklede gader rendte vi ind i hvad der vel bedst kan betegnes som et lille åbent gadekøkken – en mand, der fra sit private køkken ud til gaden tilbød en let og enkel 4-retters menu. Mere italiensk kunne det næppe blive. Med det billede på nethinden var vi klar til at flyve retur til Danmark.

Konklusionen er klar – vi har et genvalg til Puglia. Vi er klar på flere oplevelser.

Bologna og Gabicce Mare ved Adriaterhavet – perfekt til familieferien

Efter 15 måneder med corona-nedlukning var det endelig i sommeren 2021 tid til at vende retur til Italien. Vi fløj t/r til Bologna, hvor vi havde den første overnatning, og havde derefter 1 uge ved kysten ved feriestedet Gabicce Mare, der ligger ca. 20 km syd for Rimini i Marche. Det var dejligt at komme retur til Italien, og at opleve nye skønne dele af landet.

Vi fløj med KLM fra Billund til Bologna via Amsterdam, hvor vi ankom omkring kl 23 til Bologna. Vi tog taxa til vores hotel, Art Hotel Orologio https://en.art-hotel-orologio.com/ der lå super centralt placeret et stenkast fra Piazza Maggiore. Hotellet var fint, roligt, god morgenmad og meget rimeligt i pris – godt kr. 1.000 for et dobbeltværelse. Efter check-in omkring midnat gik vi en kort tur i centrum, hvor vi sluttede med at sætte os på en bar på Piazza Maggiore. Næste dag giv vi på opdagelse i Bologna, hvor vi så universitetet, De 2 Tårne og i øvrigt bare slentrede rundt og nød den charmerende by. Vi spiste frokost på O51 Osteria, der også ligger på Piazza Maggiore, inden vi hentede vores lejebiler ved banegården for at køre til kysten. Centrum af byen er for en dels vedkommende lukket for almindelig biltrafik. I 2025 har jeg fået anbefalet dette her link til en hjemmeside med up-dated anbefalinger på spisesteder i Bologna https://thecuriousappetite.com/2024/12/10/best-food-in-bologna-italy/

Turen til Gabicce Mare var ikke lang på kortet, men pga. tæt trafik tog det alligevel næsten 2,5 timer. Det var dog turen værd. Vi havde booket et hotel lige til havet, Hotel Sans Souci https://www.sanssouci-hotelgabicce.it/en?&msclkid=96a57e2f772514dd2a961f3f35d48879&gclid=96a57e2f772514dd2a961f3f35d48879&gclsrc=3p.ds og i udkanten af byen tæt på Gabicce Monte – et lille bjerg, der markerer starten på en fin og ca 20 km lang naturpark. Vi havde booket et stort værelse/suite (den største på hotellet nr. 007 på godt 70 m2), hvor der var plads til 6 personer og med 2 badeværelser mv. Her boede min hustru og jeg med vores 2 yngste sønner.

Der var fine altaner til værelset med en skøn udsigt over hele kysten. Med suiten var der også adgang til en penthouse terrasse med tilhørende jacuzzi, som vi delte med 4 andre værelser. Til vores søn, svigerdatter og barnebarn på et år havde vi booket en dobbeltværelse med udsigt. Vi gav ca. kr. 28.000 for suiten og kr. 12.000 for dobbeltværelset for 1 uge med morgenmad for alle. Vi betalte EUR 10 pr døgn for parkering.

Vi brugte for det meste hotellets pool, hvor det var nemt at få plads på solsengene. Havet med masser af muligheder for at leje solsenge og spise frokost lå 50 m nedenfor hotellet. Stranden og vandet var fint.

Hotellet og hele området omkring Gabicce Mare er præget af, at det er en italiensk ferieby, hvor der ikke kommer mange udenlandske turister. Det betød også, at ikke alle på hotellet talte engelsk, hvilket dog kun var charmerende. Vi var der fra den 10. – 17. juli, så vi var der lidt før den klassiske italienske ferie, så vi havde god plads i byen og på restauranter.

Vi spillede tennis i en lokalklub 200 m fra hotellet, hvor der var let adgang til at leje baner.

Om aftenen gik vi flere gange den korte og fine tur til Gabicce Monte, hvor der er flere restauranter med super udsigt og i varierende prisklasser. Vi spiste både på Al Grottino https://www.facebook.com/algrottinogabiccemonte og Ristorante Posillipo https://www.ristoranteposillipo.com/, begge steder med fin mad, stort udvalg i alt fra havet og fantastisk udsigt. Det sidste dog i den dyrere kategori. Begge steder skulle vi bestille bord. Alternativet, den korte gåtur til centrum af Gabicce Mare, hvor man kan spise på en af de mange restauranter, der ligger ned til udløbet af floden ud i havnen virkede også super. Vi spiste et par gange på Il Traghetto Ristoranteiltraghetto.com, der har fokus på fisk. Det var fint.

Vi var i byen den aften, hvor Italien blev Europa-mester i fodbold ved at slå England på Wembley. Det var naturligvis en kæmpe fest – igen en fest på den gode italienske måde, hvor alle levede meget med i kampen og var jublende glade, men hvor det var en fest for alle generationer, helt fra vores lille barnebarn til de ældste i byen 🇮🇹.

Gabicce Mare var et fint udgangspunkt for kortere køreturer som alternativ til solbadning mv. Vi kørte rundt i naturparken, der startede med Gabicce Monte og som strakte sig over ca. 20 km langs havet fra vores hotel og sydpå til Pesaro, Monte San Bartolo. En aften spiste vi rigtig dejligt på La Canonica https://www.ristorantelacanonica.it/, der er bibgourmand-restaurant hos Michelin. Restauranten ligger i en lille bitte by, med den smukkeste udsigt over kysten.

En anden dag kørte vi den korte tur op til Gradera, hvor den gamle del af byen er omgivet af en høj borgmur, og hvor der indenfor murerne er en række små butikker og restauranter.

Alt i alt et dejligt sted til en afslappet familieferie, og hvor ferien deles med italienerne. Vejret var super fint, og stranden var tilsvarende fin.

Island: Fantastiske naturoplevelser – prøv det!

Min hustru og jeg var i den heldige situation, at vi her i sommeren 2020 havde 2 måneders orlov. Planerne var lagt for rejse til Peru og Columbia, men det fik Covid-19 sat en stopper for. Erstatningen blev en 11 dages rundrejse til Island. et valg vi ikke selv havde taget, hvis hele verden havde ligget åben for os. Men vi blev meget positivt overraskede. Det var en på alle måder fantastisk oplevelse, som vi varmt kan anbefale til andre.

Vi havde hørt Island begejstret omtalt af andre, men tidligere havde vi aldrig tænkt det som en mulighed, dels fordi rygterne sagde, at det er et dyrt rejsemål, dels fordi vi troede, at man skulle være helt særligt naturinteresseret. Begge bekymringer viste sig at være grundløse, ligesom frygten for dårligt vejr heldigvis også viste sig forkert. Vejret var svarende til ganske habilt dansk sommervejr det meste af tiden – altså omkring 20 C, men naturligvis også med lidt regn i ny og næ.

Vores tur, der omfattede en tur hele vendt rundt på the ringroad af Island – godt km 2.000, varede 11 dage. Meget mindre kan ikke gøre det, hvis man har en ambition om at nå hele vejen rundt, og ikke vil tilbringe meget tid i bilen. Vejene er fine, men man kører kun 90 km/t.

Flybilletterne til Island var super – direkte fly fra Billund til Island 2 gange om ugen, og til yderst rimelig pris. Vi gav kun kr. 4.000 for 2 returbilletter med bagage. Da vi fik tilbud om at kunne opgradere til business class på Iceland Air kort før afrejsen, så prøvede vi lykken og afgav det lavest mulige bud – kr. 600 pr vej pr. person, og blev opgraderet begge veje. Det var faktisk meget rart og godt givet ud, da det gav lidt mere plads, her midt i en corona-tid.

Vores overnatninger var for størstedelens vedkommende booket på forhånd via booking.com. Priserne var ganske rimelige – mellem kr. 1.100 og 1.900 pr. nat for et dobbeltværelse med morgenmad. Det var ikke luksus, men ganske fint. Luksus er så i øvrigt også svært at finde uden for Reykjavik. Et godt råd vil være, at både ift. hoteller og også restauranter, da er det en god idé at booke på forhånd. De er alle små og har derfor ikke plads til mange turister.

Vi ankom til Island med et fly kort før midnat. Vi havde booket de 2 første nætter i Reykjavik for lige at have tid til at “lande”, og opleve hovedstaden. Vi boede på Canyopy Hilton Hotelhttps://www.hilton.com/en/hotels/rekcapy-canopy-reykjavik-city-centre/?WT.mc_id=zELWAKN0EMEA1PY2DMH3LocalSearch4DGGenericx6REKCAPY, der ligger super centralt i den spændende del af byen. Hotellet har en ret cool stil, fin morgenmad og service-minded personale. Alt i alt, et hotel vil vi varmt anbefale til alle. Rent faktisk, så blev vores booking på et andet hotel i Reykjavik forud for vores hjemrejse annulleret pga. covid-19 lukning. Vi valgte derfor igen at benytte vores Hilton-hotel. Det endte med, at vi ved andet ophold blev opgraderet til en skønt hjørneværelse med panoramaudsigt over hele byen.

På grund af det sene ankomsttidspunkt havde vi booket en taxa til at hente os. Det virkede fint. Vi var på hotellet kl. ca. 01.00.

Den spændende del af Reykjavik er koncentreret om hoved- og gågaden Lungvartan. På gaden og i sidegaderne omkring er der mange spændende butikker, herunder kunstbutikker samt restauranter. Dag 1 besøgte vi Harpa, byens fantastiske musikhus, så Hallgrimskirken, besøgte Nordisk Hus og oplevede i øvrigt bare byen. Til frokost spiste vi på en restaurant Rokhttps://www.rokrestaurant.is/ ved kirken. Vi kan anbefale deres hummersuppe. Om aftenen spiste vi på en nærliggende restaurant anbefalet af Hilton, nemlig Snappshttp://snaps.is/english.html. Det var en fransk bistro-stil, hvor vi mødte alle de lokale, der var ude at spise i stort tal. Super fint sted, som også kan anbefales.

Den følgende dag hentede vi vores lejebil og startede vores rundtur. Bilen var en almindelig Honda uden 4-hjulstræk. Den fungerede fint til formålet.Vi afleverede den igen 9 dage senere i lufthavnen.

Første dag på rundturen var en oplevelse af Golden Circle med besøg ved Tingvalla-sletten, hvor vi tilbragte godt 2 timer med at gå rundt og opleve den fantastiske natur, og se konsekvenserne af at stedet ligger lige hvor de tektoniske plader for Nordamerika og Europa mødes. Det med at opleve, hvordan Island hele tiden påvirkes af de her stærke naturkræfter er den røde tråd i oplevelserne for Island.

På vejen fra Tingvalla til det mest imponerende vandfald af alle vi så, nemlig Gulfoss, gjorde vi stop på en tomatfarm, Friðheimarhttps://www.fridheimar.is/en/restaurant, som vores taxachauffør havde anbefalet os. Det var et rigtigt sjovt sted for sen frokost. Vi fik all you can eat tomatsuppe lavet på deres egne tomater og med deres eget brød. Derfra fortsatte vi til Geyserne, som jo stadig er aktive, og hvor den største, Stokkyir, springer med intervaller af kun ca. 5 min. Man har altså garanti for at se, hvordan der bliver sprøjtet varmt vand fra jordens indre 30 m op i luften.

Kort derfra ligger Gulfoss, der er et helt fantastisk vandfald. Vi har tidligere oplevet Niagara Falls, som er ret plastik- og tivoli-agtigt, mens Gulfoss “bare” er rå fantastisk natur. Det var en super fin dag. Vi overnattede på det nærmeste lille hotel, Hotel Gulfosshttp://www.hotelgullfoss.is/. Det var ikke noget særligt, men yderst rimeligt i pris. Havde vi fået en værelse med udsigt til dalen og ikke til parkeringspladsen, så havde vi nok ikke oplevet det som lidt kønsløst. Vil man upgrade, så kan man i stedet bo på hotel Geysir,https://www.hotelgeysir.is/restaurants, der som navnet næsten siger, ligger 200 m fra Geyerserne.

Næste dag havde vi Vik som slutmål. Vi kørte ned til kysten og stoppede på vejen ved Kedra-krateret. Det var et fint lille stop, hvor man kunne gå på kanten af vulkankrateret. Næste stop var frokost på det der af mange er beskrevet som Islands bedste hummerrestaurant, Fjöruborðiðhttps://www.fjorubordid.is/english/, der ligger ved kysten i Stokkseyri. Det holder meget godt, og den er køreturen værd. Det var helt overvældende med deres hummermenu. I behøves ikke at vælge den store menu – I kan ganske enkelt ikke spise jer igennem. På vejen mod Vik stoppede vi yderligere ved 2 vandfald, nemlig Seljalandsfoss, hvor det sjove var, at du kunne gå ind bagved faldet og Skógafoss. Særligt det første skal man ikke gå glip af. Om aftenen boede vi på Volcano Hotelhttp://volcanohotel.is/ udenfor Vik. Det var lidt for langt fra byen, men med et fint værelse. Vi spiste inde i Vik på Suður-Vík om aftenen, hvilket var hyggeligt og helt fint. Vi besigtigede det sorte standsand. Jeg tror, at vi ville have foretrukket det hotel der hedder, Kriahttps://www.hotelkria.is/?utm_source=NenadSEO&utm_medium=FreeHelp, som vi kørte forbi, der ligger i selve Vik.

Næste morgen besøgte vi Dreygan med et fint fuglefjeld, inden vi bevægede os mod Høfn. Dagens, og vel nok en af turens top-3 oplevelser, var Glacier Lagoon. Vi havde overvejet at tage til Grønland i stedet for Island, men her fornemmede man måske lidt, hvordan det er på Grønland. Man sejler rundt på en lagune, hvor der hele tiden brækker nye små isbjerge af den nærliggende gletcher og som så flyder ud i havet. Det var helt fantastisk og et helt særligt lys, som de flydende isbjerge gav. Selve sejlturen er til den lidt dyre side, men det er et “must”. Vi var så heldige at opleve det hele på en smuk solskinsdag – på alle måder en fascinerende oplevelse.

I Høfn boede vi på det ringeste af vores hoteller på turen, Milk Factoryhttps://milkfactory.is/en/, der var charmeforladt og lå for langt fra centrum. Om aftenen spiste vi til gengæld en rigtig fin middag sammen med masser af islændige på Pakkhúshttp://pakkhus.is/, helt nede ved havnen, hvor vi igen fik hummer. Så lækkert, og en restaurant vi varmt kan anbefale.

Næste dage havde vi turens længste køretur langs østkysten og op midt på nordsiden til Myvatn – en ret stor sø med helt fantastisk fugleliv mv. Vi boede på Icelandair Hotel https://www.icelandairhotels.com/en/hotels/north/icelandair-hotel-myvatn i Reykjahlíð, som reelt er den eneste by ved søen. Det var en noget kønsløs by, så vi ville nok have foretrukket, at have boet helt ude ved havet i Húsavik, hvor der er mere by og liv. Naturen omkring Myvatn er dog meget speciel. Kort før ankomsten til søen stoppede vi ved Hverir, der er et stort område med kogende mudder, hvor der lugter rigtig meget af svovl eller rådden æg.

Vi var også i det store udendørs termiske bad Jarðböðin. Det svarer til Blue Lagoon. Det er et “must” at prøve det på Island. Vi besøgte også Lavator Dimmuborgir – en spændende og stor lavapark.

Næste dag kørte vi til Húsavik, der er hovedudgangspunktet for hvalsafarier på Island. Vi tog naturligvis også på hvalsafari, hvor vi både var heldige med perfekt solskinsvejr og ikke mindst at vi så 2 pukkelhvaler, i længere tid og ret tæt på vores båd. Det var en super oplevelse.

Dagen efter kørte vi mod vest med et kort stop i nordøens største by, Akureyri, inden vi kørte videre mod Hvammstangi, hvor vi spiste skøn aftensmad på Sjávarborg restauranthttps://www.sjavarborg-restaurant.is/. med en super fin udsigt ud over fjorden, og hvor vi inden da havde besøgt en islands uldproducent, Kidkahttps://www.northiceland.is/en/what-to-see-do/service/kidka-wool-factory-shop, der ligger i byen. Vi blev vist rundt og fik fortalt om produktionen, og så fik vi naturligvis købt lækre islænder-sweatre. Hotellet vi boede på Laugarbakki var ikke værd at skrive hjem om.

Snæfellsnes, en stor halvø på vestsiden af Island, var målet for vores tur den følgende dag. Vi forsøgte at få et værelse på det mest charmerende og fint beliggende hotel, vi oplevede under vores ophold, nemlig hotel Búðirhttps://hotelbudir.is/, der ligger lige ved siden af en attraktion, Búðakirkja, en lille fin kirke, men der var desværre optaget på hotellet. Vi fandt et andet sted i nærheden, men valgte så at spise på hotellets restaurant om aftenen. Det var super fint. Der er ingen tvivl om, at det her er toppen af islandske hoteller og restauranter. Her købte vi i øvrigt 4 lækre natur uldplaider til at bruge til at slå om os og vores gæster, når vi sidder på terrassen hjemme i Risskov. Dem er vi rigtig glade for.

Dagen efter kørte vi rundt på Snæfellsnes, hvor vi besøgte Stykkishólmur. En fin lille havneby med en rigtig fin restaurant, Sjávarpakkhúsidhttps://sjavarpakkhusid.is/, der lå helt ned til havnen, hvor vi spiste om aftenen. Det er stedet at spise. Vi så også et boutique hotel, som var supercharmerende, som vi godt kunne have boet på Hotel Egilsen.

Den følgende dag kørte vi retur til Reykjavik, hvor vi bl.a. spiste på en rigtig god fiskerestaurant, Fiskmarkaðurinn (The Fish Market)https://www.fiskmarkadurinn.is/, i centrum af byen og besøgte Perlan med en super udsigt over hele byen. Mens vi slentrede rundt i vores kvarter i nærheden af vores hotel og Hallgrimskirken faldt vi også over en fantastisk bager, Brauð & Co.https://icelandmag.is/article/braud-co-reykjaviks-best-sourdough-breads-and-pastry, hvor vi købte nogle lækre kager.

Vores indkøb og souvenirs fra Island omfattede sweatre, tæpper, halstørklæder mv. i uld, lavesalt og så ikke mindst en kæmpe keramikvase, som vi købte direkte hos keramikeren, Bjarni Viðar Sigurðssonhttp://www.bjarni.co/about, som vi havde hørt om inden, og hvor vi havde lavet en aftale om at mødes i hans butik på Skólavörðustíg 17 b i Reykjavik. Han er uddannet i Aarhus og taler som mange andre islændinge fint dansk. Han sælger til en række danske butikker, også Paustian.

Tanket op med masser af indtryk fra fantastisk natur og souvenirs tog vi retur til Danmark. Konklusionen er klar – Island kan anbefales, og Reykjavik kan også anbefales til en lidt forlænget weekend, hvis man ikke har så mange feriedage at gøre godt med.

Aqaba, Jordan – spændende nyt

I vinteren 2019 ville vi igen væk fra Danmarks kulde og mørke. Valget faldt på Jordan, som jeg havde fået anbefalet af et par kollegaer, der havde besøgt landet for år tilbage inden Syriens-krig mv. Lad det være sagt med det samme. Det var en rigtig positiv og helt tryg oplevelse, og så var det oven i købet billigt. På intet tidspunkt var vi bekymret for vores sikkerhed, og jordanerne er helt generelt meget gæstfrie og opsat på at være gode værter.

Vi havde booket direkte fly med Norwegian fra København til Aqaba med udrejse den 31. januar og retur igen den 7. februar. Det var ekstremt billigt. Vi gav ca. kr. 500 pr. person for en returbillet, så det dyreste var bagagen!

Prisen for transporten taget i betragtning, så havde jeg besluttet at gå all-in på vores hotel, hvor vi valgte det bedst rated af de flere 5-stjernede hoteller, der er i Aqaba, nemlig Kempinski. Det var også utroligt billigt – ca. kr. 7.500 for et dobbeltværelse med udsigt over det Røde Hav og morgenmad. Vi boede hele ugen i Aqaba og havde så blot en dagstur ud med egen guide og chauffør, men vi hørt om mange andre, der lavede en tur, hvor de havde nogle dage i Aqaba, en overnatning ved Petra, et par overnatninger ved det Døde Hav for så at slutte af og flyve hjem – også med Norwegian – fra Amman. For os var det også vigtigt bare at slappe lidt af.

Hotellet ligger perfekt i nem gå-afstand til byen og med egen fin strand med strandstole, service mv. Se min positive anmeldelse af hotellet her. Servicen på hotellet var super.

Om aftenen gik vi altid op i byen og fandt et sted at spise. Det var ok, men ikke noget fantastisk. Vi spiste ikke på hotellet. Det var tydeligt, at vi var der på et tidspunkt, hvor det stadig er lavsæson. Højsæsonen er fra primo marts – maj, derefter bliver det ret varmt hen over sommeren. Vejret var faktisk ganske fint ca. 25 grader de fleste dage, så vi lå meget ved vandet, og havde kun en enkelt dag med regn.

I nem kørselsafstand fra Aqaba ligger både Petra og ørkenen Wadi Rum – begge dele bestemt en oplevelse værd. Vi undersøgte mulighederne for guidede tours til begge steder. Mange anbefaler, at man har en hel dag hvert sted. Vi besluttede os imidlertid for at tage en ret lang dagstur fra kl. 7 – 19, hvor vi så nåede begge dele, og det passede os fint. Vi kørte direkte til Petra, så vi var der ca. kl. 9.30. Det er en rigtig god ting, at være der ret tidligt på dagen, så man ikke kommer til at gå sammen med de meget store grupper af turister. Vores chauffør/guide var super, men heller ikke billig. Vi gav godt kr. 3.200 for en dagstur, som imidlertid også inkluderede indgang til Petra, der koster godt kr. 500. pr. person, og også rundtur med 4-hjulstrækker i ørkenen. Vores guide fandt vi hos Aris Tours & Travel, der ligger i centrum. Se dette link og anmeldelse her.

Vores chauffør/guide, Fuad, var dog ikke med os inde ved Petra. Det tog vi på egen hånd. Det fungerede fint. Vi havde ca. 4 timer i Petra. Det er et helt fantastisk imponerende sted. Det er helt utroligt, både hvad naturen har lavet, men ikke mindst også hvad der er menneskeskabt for rigtige mange år siden, og som stadig er ekstremt fint bevaret. Det er med god grund, at stedet er udråbt som en af verdens syv vidundere. Der er naturligvis en masse turist-gejl – også inde på området – hvor man får masser af tilbud om at køre i heste-karet, eller at ride på mulddyr. Alle de tilbud kan man fint takke nej til. Vi valgte også at undlade at spise i Petra.

Selve passagen ind til Petra gennem en ca. 200 m dyb slugt, hvor man går på bunden ca. 600 – 700 m, the Siq, er den perfekte optakt til den videre oplevelse, hvor man for enden af slugten når til the Treasury “Skatkammeret”, som utvivlsomt er det mest imponerende af bygningsværkerne i Petra. The Treasury er bl.a. indgået slutscenerne i “Indiana Jones og det sidste kortstog”. Lige på det sted er der bare en helt speciel stemning, hvor alle de mange turister, uanset nationalitet bare bliver overvældet. Herfra vandrede vi rundt i området forbi Royal Tombs og ned til Colonnaded Street og også lidt op i bjergene, der ligger op af siden. Det er stejlt, så vi gik ikke så langt op, men har man meget tid, er vild med at vandre og hvis ikke det er for varmt, så kan man fint udvide turen med en lang vandretur.

Da vi var færdige i Petra, sendte vi en SMS til vores chauffør, der så ventede på os ved hovedindgangen, og som havde indkøbt falafel mv til vores frokost, som vi fik i bilen, mens vi kørte mod Wadi Rum.

Wadi Rum ligger godt en times kørsel fra Petra næsten på tilbagevejen til Aqaba, så fra Wadi Rum til Aqaba er der kun godt 1,5 times kørsel.

Wadi Rum er også helt fantastisk. Der er lavet mange camps ude i ørkenen, hvor man kan på i telte, der har alt hvad et moderen hotelværelse byder på, hvor man så spiser og efter sigende kan få en hel unik oplevelse ved at opleve stjernehimlen over en mørk Wadi Rum om natten. Vi ankom til en af de flere camps, hvor vi sammen med vores chauffør var de eneste, der på ladet af en 4-hjulstrækker blev kørt rundt i ørkenen og oplevede de fantastiske klippeformationer med hjælp af en af de lokale beduiner. Ørkenen bliver brugt som kulisse til en masse film, bl.a. til Lawrence of Arabia.

Vi kørte rundt i ørkenen i ca. 2,5 timer, og sluttede på toppen af en klippe, hvor vi i ro og fred kunne nyde solnedgangen over ørkenen. Det var rigtig fint. Herefter vendte igen hjemad mod Aqaba.

En enkelt dag tog vi en shuttle bus fra vores hotel og ud til et ressort i retning Tala Bay, hvor jeg havde læst anmeldelser af, at man havde fine snorkel-muligheder, hvor man kunne beundre koraller meget tæt på land. Snorklingen var fin, men stedet i øvrigt var kønsløst, og ikke nær så godt som vores eget hotel.

Den resterende del af tid slappede vi bare af i de skønne omgivelser på hotellet og rundt i Aqaba-by. Byen er på den årstid, hvor vi var der, stadig præget af lokalbefolkningen, og man får et indtryk af den positive og også mere moderne del af den arabiske verden. Vi spiste et par gange ved lystbådehavnen på Romero se anmeldelsen i linket. Det var fint, men ikke særlig lokalt præget – rent italiensk. Et par gange spiste vi også på Rakwet Kanaan Restaurant i centrum. Det er langt mere lokalt. Det var fint.

Samlet så kan Jordan bestemt godt anbefales, som alternativ vinterdestination, hvor man har masser af muligheder for fantastiske oplevelser, og hvor oplevelserne kan kombineres med afslapning på et dejligt hotel. Jeg ville til enhver tid vælge Jordan på bekostning af Egypten.

Gensyn med Firenze og Toscana – Italien når det er bedst

Vi havde fornøjelsen af at bo i Firenze fra 1991 – 92, og har derfor et helt særligt forhold både til byen og området omkring, Toscana. I maj 2018 i Kr. Himmelfartsdagene var vi retur sammen med et hold venner. Det var skønt.

Fly var booket med Lufthansa fra Billund over Frankfurt og direkte til Firenze. Det var faktisk en fin forbindelse. Vi betalte ca. kr. 3.500 for en returbillet.

Vi havde besluttet os for ikke at bo inde i Firenze, men i stedet nyde roen syd for byen i Chianti Classico-området. Så vi tog en lejet bil direkte fra lufthavnen og ud til vores hotel i de næste 3 dage, Palazzo Leopoldo i Radda in Chianti, ca 45 min fra lufthavnen. Radda in Chianti er en rigtig hyggelig mindre by i hjertet af det bedste af Chianti/Toscana. Byen ligger højt placeret med en skøn udsigt ud over de bløde bakker/bjerge med vinstokke, oliventræer mv. Hotellet var rigtig fint med kæmpe gode værelser, klassisk italiensk. Morgenmaden indtog vi på terrassen med den skønneste udsigt over landskabet. Prisen var meget rimelig, små EUR 190 for et dobbeltværelse med morgenmad.

For rigtigt at komme ind under huden på den italienske kultur, så meldte vi os til et madlavningskursus på hotellet. Det var rigtig godt. Vi var 12 deltagere, der var med til at lave en 5-retters menu, som vi bagefter indtog i fællesskab ved et langbord, og hvor vi købte vinen af vores kok, Gastronomia Biagioni .

Vi besøgte en række af de mindre byer i området, Castellina in Chianti, Panzano in Chianti og Greve in Chianti. Alle 3 byer skønne steder og de to første med en fantastisk udsigt over området. Vi spiste frokost på en rigtig skøn restaurant mellem Panzano og Radda, Osteria Le Panzanelle. Det er en Bib Gourmand-restaurant og med god grund. Klassisk god mad til rimelige penge og i hyggelige omgivelser. Book på forhånd, for da vi forsøgte et andet besøg en aften, da var alt optaget.

Så besøgte vi naturligvis også Firenze, hvor vi startede med at nyde udsigten over byen fra Piazzale Michelangelo. Her parkerede vi også bilen, da det er vanskeligt, eller nærmest umuligt med biler i indre by. Fra pladsen kunne vi gå til alt i centrum og til alle sights på vores program. Vi gik ned fra højen og besøgte først den del af byen, der ligger syd for floden, der hedder Oltrarno. Du kan læse mere om kvarteret på det her link. Vi spiste frokost på en super hyggelig restaurant i selskab med en masse lokale florentinere på Trattoria Casalinga. Efter frokosten slentrede vi videre over Piazza Santo Spirito og over til Ditta Artiganale på Via dei Neri 32, hvor vi fik vores eftermiddagskaffe. Bagefter krydsede via floden Arno og den berømte bro Ponte Vecchio og så domkirken, rådhuset (Palazzo Vecchio) og Uffizierne. I 2025 har jeg fået anbefalet dette her link til en hjemmeside med up-dated anbefalinger på spisesteder i Firenze https://thecuriousappetite.com/2024/11/21/best-restaurants-in-florence-italy/

Efter et besøg i Firenze centrum kørte vi op til min gamle arbejdsplads European University Institute, San Domenico, og bagefter op til Fiesolé, hvor man har den mest fantastiske udsigt over Firenze og hele Arno-dalen. Det er et super fint sted at slappe af fra byens larm og mange turister. Vi fik blot en is og sad og nød udsigten. Om aftenen er det også en fin mulighed at sidde på torvet og spise.

Efter 3 overnatninger i Radda in Chianti kørte vi videre til Montalcino, hovedstaden for Brunello. Vi havde desværre ikke tid til at besøge Siena, der er en helt fantastisk by. I stedet stoppede vi og oplevede en helt fantastisk restaurant, Il Conte Matto i den lille by Trequanda – igen en Bib Gourmand-restaurant og igen en super oplevelse. Vi sad uden for på deres terrasse med storslået udsigt og nød en fantastisk frokost. Efter frokosten fortsat vi til en vingård meget tæt på Trequanda, hvor vi fik en større smagning, og hvor vi bestilte både vin og olie, der blev sendt hjem til Danmark.

I Montalcino boede vi på Albergo Il Giglio. Det var et ok hotel med en fin beliggenhed i gåafstand til hele byens hyggelige centrum. Byen er gennemsyret af, at det er hovedstaden for Brunello-vine. Byen ligger meget højt og igen med en helt fantastisk udsigt over hele området.

Firenze og særligt Chanti Classico-området er oplagt for et besøg enten i foråret eller i efteråret i en forlænget weekend (4 dage). Vejret var skønt, maden og vinen super og omgivelserne helt fantastiske – Italien når det er bedst 🙂

Thailand: Sol, vand og strand, Koh Mook – samt Bangkok en spændende storby

I slutningen af januar og starten af februar 2018 var vi for første gang nogensinde i Thailand. Det bliver helt sikkert ikke sidste! Er man til sol, vand og strand i den mørke danske vinter, så er Thailand en oplagt mulighed. Min bror bor i Bangkok, så det var oplagt at slå to fluer med et smæk, at besøge ham i to weekender og drage syd på til den lille ø, Koh Mook, i løbet af ugen, hvor han arbejdede.

Vi havde fundet en fin flyforbindelse med Lufthansa, hvor vi fløj fra Billund en torsdag aften omkring kl. 19 over Frankfurt og med ankomst til Bangkok om fredagen ca. kl. 14. Returbilletten kostede godt kr. 5.500.

Vel ankommet til Bangkok blev vi hentet af en Uber-chauffør, der kørte os direkte til min brors lejlighed.

Næste morgen tog vi direkte til Den Liggende Buddhas Tempel (Wat Pho).

Det var spændende – masser af templer og buddha’er i alle afskygninger. Det var fint at besøge templet fra morgenstunden. Det var ikke overrendt. Vi havde fint med plads og tid.

I gåafstand derfra ligger The Grand Palace, som vi dernæst besøgte. Husk på alle både mænd og kvinder skal have lange bukser på, når de besøger stedet. Du kan leje bukser på stedet, men vi havde nu selv medbragt det nødvendige. Det var her deres afdøde konge havde ligget i sin kiste, hvor folket så havde kunnet tage afsked med ham i 2017. Igen var der mange fine templer og buddhaer. Man kan vælge forskellige ruter rundt på det kæmpe område, alt afhængigt af tid man vil bruge på det. Vi tog en relativt kort rute.

Efter besøget i The Grand Palace gik vi ned til floden, hvor vi fandt en af de mange vandbusser. Med vandbussen tog vi nu op ad floden til Khao San Road. Stedet er centrum for masser af ungdomsbarer og liv. Vi var der først på eftermiddagen. Det passede perfekt med frokost og ikke mindst, at vi på storskærm kunne se Caroline Wozniacki spille finale i Australia Open – og ikke mindst vinde den 🙂 Det var nu blev mørkt, og vi gik ad nogle små markedsgader, Ram Buttri, retur til vandbussen.

Når vi bevægede os rundt i Bangkok over lidt længere afstande, så brugte vi altid taxa eller Uber. Ift. taxaerne da vil du ofte opleve, at de er ret modvillige ift. at benytte taxameter. Min bror er dog ret konsekvent, hvis en chauffør nægter at benytte taxameter, så venter vi på den næste.

Om aftenen spiste vi på en god restaurant ikke langt fra området ved Lumphini Parken på en thai restaurant, Baan. Den var lidt tjekket – ikke så thai-præget – men maden var fin. Vi havde fundet den som bib gourmand-restaurant via Michelin.

Søndag morgen lidt tidligt stod vi op og gik en tur i Lumphini Parken. Det er en fin kulturoplevelse, hvor folk kommer for at slappe af og dyrke alle former for sport, herunder outdoor fitness og yoga. Det er jo byens grønne lunge.

Derefter tog vi Jim Thompsons hus. Jim Thompson var en amerikaner, der

satte thaisilke på verdenskortet. Ved et besøg i hans hus får min indblik i både hans og silkens historie og hvordan den produceres. Man kan også køber deres produkter enten der eller i nogen af deres butikker rundt i Bangkok. Det er super lækkert, men ikke billigt! Vi spiste frokost på stedet. Det var et besøg værd.

Vores highlight i Bangkok, hvad angår spisesteder, var helt afgjort et frokostbesøg på Siam Hotel. Prøv det. Det var en fantastisk oplevelse, stedet er bare super, man fornemmer den gamle stemning af Østens ro og luksus, maden var både god og rimelig i pris. Vi tog en af hotellets gratis vandbåde fra Oriental Pier ved siden af Madarin Oriental Hotel, der også er en oplevelse lige at se. Det var ca. 40 min sejlads i motorbåd til Siam Hotel. Vi er helt sikre på, at vi spiste frokost ved siden af Halle Berry 🙂 Folk der har set vores billedbevis tvivler, men det er uden grund.

Vores highlight i forhold til aftenoplevelse var vores besøg på en af de mange rooftop bars, der er på toppen af mange af de enorme bygninger, der ofte rummer hoteller. Vi var på Vertigo Bar, der ligger på toppen af Banyan Tree hotel nær Lumphini Parken. Uanset vi var der nær midnat, så var vejret på toppen udenfor i det fri på 61. etage super. Det var ret tjekket og sådan en fredag aften, hvor vi var der, da var der fyldt. Vi var ikke de eneste danskere. Prisen på drinks er ikke standard Bangkok-priser, men det var det held værd.

Vi var naturligvis også på marked, mens vi var i Bangkok. Vi besøgte Chatuchak Weekend Market, der er et kæmpe marked, hvor man kan købe alt i tekstiler, lokalt håndlavet kunst mv. På den anden side af vejen ligger det store grønt-marked, som vi også besøgte. Det er et must. Her får man indblik i et hav af de frugter og grøntsager, som vi aldrig ser i Danmark, og en del som vi måske ser, men som ikke har den samme farve og smag som her. Markederne her er en kontrast til de store shopping centre som vi besøgte på Rama 1 Road som Siam Discovery mfl. Når man er i de store centre, så virker det som om, at man er i et land med forbrugere, som ikke er meget anderledes end i Europa – og der er så ikke helt rigtigt 🙂

Vi besøgte også Chinatown. Det var spild af tid. Drop det. Det er rodet, fuldt af mennesker samlet om værdiløst plastik.

En enkelt aften var vi også oppe at spise i nærheden af Sukhumvit, hvor vi spiste på Prai Raya, igen en Bib Gourmand-restaurant. Det var nu ikke noget at anbefale. Området er flittigt besøgt af expats.

Vejret i Bangkok var fint sidst i januar. Det meste af tiden var det faktisk meget varmt.

Vi var ikke kun i Bangkok. Vi havde også 5 dage på en lille skøn ø, Koh Mook

i den sydøstlige del af Thailand. Mandag morgen fløj vi ca. 1,5 time syd på til lufthavnen Trang, hvorfra vi blev hentet af en af hotellets chauffører, der kørte os turen til kysten, der tog ca. 1 time. Mandag over middag blev vi sejlet 15 min med speedbåd fra fastlandet og direkte ud til vores hotel på Koh Mook, Sivalai Beach Resorthttp://www.komooksivalai.com/. Ankomsten til øen med de skønneste strande var super. Vi havde lejet en bungalow i første række til vandet. Vi gav 7.125 THB pr. nat inkl. morgenmad.

Øen indgår for mange i en række af øhop, hvor man typisk er på Koh Mook før eller efter et besøg på den større ø med nord, Koh Lanta, der nok er mere kendt. Koh Mook var perfekt til et besøg på 4 – 5 dage. Øen er ret lille, så ved et meget længere ophold, så vil man måske savne oplevelser.

Resort’et ligger helt ude på spidsen af den lille ø og med vand på begge sider og i gåafstand fra byen på øen. Det var et perfekt sted til afslapning, solbadning og badning i det krystal klare vand. Vi var dog ikke de eneste danskere, der havde fået øjnene op for stedet. Der var flere danske par og familier på ferie, der boede der. Nogle af rejsearrangørerne, som Stjernegård mfl. arrangerer turer dertil. Vi spiste som oftest frokost på resortet, mens vi spiste aftensmad i den hyggelige lille fiskerby, der lå mindre end 1 km fra resortet. Vi foretrak de restauranter, der lå helt ned til vandkanten. Vi besøgte et par stykker, men fandt vores klare favorit i Perfect Bar & Restaurant, som vi besøgte et par gange. De fleste hovedretter

kostede 100 – 120 Baths. Det var skønt at sidde med en drink og se solnedgangen og derefter indtage den enkle mad helt tæt på vandet og med udsigt til stjernehimlen. Naborestauranten, Sugar’s Coffee & Restaurant, der havde samme fine beliggenhed var også populær og fin.

Vi oplevede kortvarigt regn, men i det store og hele, så havde vi perfekt vejr under vores besøg.

Vi havde en enkelt dag, hvor vi havde lejet en båd med skípper – faren til

restauratøren på vores favoritrestaurant. Vi besøgte Emerald Cave. Der er tale om en grotte på næsten 100 meter, som leder ind til en lagune med sandstrand, palmer og efter sigende skjulte skatte. Lagunen kan man ikke besøge, uden at skulle igennem grotten. Man svømmer selv hele turen fra indgangen i havet indtil lagunen og den gemte sandstrand. Grotterne omfatter en række sving, så er det en oplevelse i sig selv, at komme frem til lagunen – hvor du vil opleve komplet mørke, på dele af turen. I forlængelse af besøget i Emerald Cave sejlede vi til Koh Kradan, hvor vi badede fra båden i det krystal klare vand og snorklede hen over koralrevet. Det var en rigtig fin dagstur. Den bør man ikke snyde sig selv for, når man er på øen.

Fredag formiddag forlod vi igen øen, og var retur i Bangkok sidst på eftermiddagen. Indenrigsflyvning i Thailand er meget billigt – en returflyvning mellem Bangkok og Trang kostede kun godt kr. 700.

Smag på Budapest – igen

Vi har besøgt Budapest på forlængede weekends i de to sidste års efterårsferier. Vi var ikke mætte af Budapest efter besøget i 2016, så vi genoplevede det i 2017 – sidste gang havde vi fået lokket et hold gode venner med på turen.

Første gang fløj vi med Ryanair fra København. Anden gang fløj vi med Ryanair fra Billund. Torsdag tidlig eftermiddag ud var ekstremt billigt, ca. kr. 160. Fra lufthavnen og ind til byen tog vi en taxa til en pris svarende til vores flybillet – igen ret billigt.

Første gang boede vi på art’otel, der ligger på Buda-siden direkte ned til Donau og med udsigt til Parlamentet. Rigtig fint hotel med 3 overnatninger til ca. EUR 250. Vi tog ikke morgenmad på hotellet, men fandt et super godt sted – mere om det nedenfor. Når man som vi vælger at gå til det meste, så er det nok lidt lettere at bo på Pest-siden af Donau. Det gjorde vi anden gang, hvor vi boede i en lejlighed, der ejes og kan lejes af ansatte hos Aarhus Universitet, på Wesselényi u., tæt på Den Store Synagoge og næsten nabo til en af de mest kendte ruin-barer, Szimpla Kert, midt i det jødiske kvarter. Det er et fint sted at bo. Det jødiske kvarter er rigtig spændende, og med et stort udbud af spisesteder.

Første gang vi var i Budapest fandt vi en helt fantastisk morgen-bistro restaurant, Déryné. Déryné er en livlig, historisk og glamourøs bistro, hvor du kan bestille morgenmad frem til kl. 11:30 og høre livemusik om søndag formiddag og om eftermiddagen. Det er et perfekt sted til weekend morgenmaden – meget stemningsfuldt. Under et af morgenbesøgene konstaterede vi også, at der er en super hyggelig kælderrestaurant om aftenen. Der bookede vi anden gang vi var i Budapest. Det var også en succes.

Budapest er en smuk by med masser af fantastisk arkitektur fra forskellige tider, fine udsigtspunkter og helt unikke konditorier. Vi besøgte begge gange konditoriet New York Café – en af byens mest eksklusive mødesteder i aristokratiske omgivelser, hvor der spilles klassisk musik i fantastiske omgivelser. Første gang besøgte vi også Párizsi i toppen af Budapests smukkeste art nouveau-bygning, oven over boghandelen. Anden gang var sidstnævnte under ombygning.

Højt oppe over byen på Buda-siden ligger Citadellet med en fantastisk udsigt over byen og floden. Området omkring Parlamentet – ikke mindst mindesmærket for de dræbte jøder under 2. verdenskrig, i form af de forladte sko på bredden af Donau er et must, bemærk skudhullerne på pladsen fra oprøret i 1956, kig forbi det gamle posthus og set protest mindesmærket mod premierminister Victor Orban.

Andre dele af byen rummer det fantastisk smukke Four Seasons-hotel, Gresham-paladset – gå ind i lobbyen for at beundre arkitekturen, besøg det store indendørsmarked, hvor vi købte fois gras, og kig forbi Operaen. Du bør unde dig selv en guidet rundtur, der kan afsluttes med et par operasange. Det er en fin oplevelse.

Kulinarisk rummer byen et hav af fantastisk valgmuligheder til yderst rimelige priser. Vi kan anbefale i den dyreste ende, men stadig langt billigere end i Danmark, Costes Restaurant Ráday Street (en stjerne hos Michelin, bemærk adressen, da der er to af samme navn – vi var ved at tage en taxa til den forkerte), yderst rimelig i pris er Petrus, der er fransk inspireret (bib gourmand hos Michelin). Til frokost besøgte vi Borkonyha (en stjerne hos Michelin), der er ganske rimelig i pris og som ligger lige i centrum, men dog knap så hyggelig og charmerende, som de øvrige nævnte og så besøgte vi i det jødiske kvarter Mazel Tov, der er et hyggeligt og stemningsfyldt sted at slappe af fra byvandringen med billig og ukompliceret jødisk mad. Vi har været der både til aften og til frokost. Det er en fin frokostrestaurant, men vi synes måske, at det er lidt ærgerligt at gå der om aftenen, da maden som sådan ikke er en stor oplevelse, og mange andre steder for du super fine oplevelser for ganske rimelige penge. Da vi besøgte Mazel Tov om aftenen var det fordi, at vi der var fuldt hus hos den nærliggende restaurant, Fricska Gastropub, hvor vi desværre ikke havde fået booket hjemmefra, og hvor der i øvrigt var fuldt booket resten af vores dage i Budapest. Stedet i en kælder med hvælvinger, så super godt ud, så det har vi til gode.

Ruinbarerne i Budapest er et kapitel for sig. Vi er vilde med Szimpla Kert, der kan besøges på alle tidspunkter af døgnet 🙂 I weekenden er der om formiddagen et lille økologisk præget marked.

Efter lange dage med byvandring og god mad sluttede vi vores sidste aften af på baren Veritas Winebar. Det var en super hyggelig vinbar. Perfekt afslutning på en fin ferie.

Vi har bl.a. fundet inspiration i en guide udarbejdet af SAS.

Vores venner blev så vilde med Budapest, at de nu et halvt år efter skal retur her i påsken. Vi er klar til en gentagelse – hvis du er til byvandring og gastronomi, så er det super.

En italiensk perle – øen Ponza med afstikker til Gaeta og start og slut i Rom

I juli 2017 tilbragte vi 10 dage i Italien. Målet var den lille ø Ponza, der ligger godt 1 times sejlads fra fastlandet ud for Gaeta. Vi havde hørt fra Italiens-eksperter, at Ponza skulle være italienernes ferieparadis – en ø, der er væsentligt mindre end Ischia. Ponza skulle efter sigende have det mest klare vand af alle steder i Italien – det kan vi nu bekræfte 🙂

Ferieplanlægningen var foretaget i rigtig god tid med booking af hoteller og fly allerede i december 2016. Vi fløj til Rom, hvor vi havde booket på et lækkert boutique hotel, The Building. Hotellet var i 2016 ombygget fra at have været en kirke til nu at blive benyttet som hotel med alle faciliteter så som spa, pool, fitness mv. Formålet var blot at have en god overnatning i nærheden af banegården. Det formål blev til fulde opfyldt – og mere til.

Næste formiddag tog vi toget til den lille kystby Formia/Gaeta, der ligger 1 time syd for Rom. Vi havde booket 3 overnatninger med halvpension på et hotel, Villa Irlanda Grand Hotel der lå dejlig fredeligt med stort parkanlæg, egen fin badebro, liggestole mv. Værelserne var gode, forplejningen fin og servicen super. Hotellet ligger en smule afsides, så er ambitionen oplevelser, så er det nok en god ide at leje en bil. Vi havde til en start på ferien bare behov for at slappe af. Vi tilbragte det meste af tiden på liggestolene ved vandet, når vi ikke krøb i skyggen i løbet af eftermiddagen på en af de ganske udemærkede frokoststeder ved vandet.

Efter 3 dage tog vi en taxa til havnen i Formia, hvorfra der var en flyvebåd til Ponza med Laziomar http://www.laziomar.it/formia-ponza. Overfarten tog blot 1 time og 10 min. Allerede ca. kl. 11.00 ankom vi til den lille maleriske havn med mangefarvede huse i øens hovedby, Ponza.

På Ponza havde vi booket 5 overnatninger på http://www.hotelchiaiadiluna.com/ – et fantastisk dejligt hotel. Det er mit indtryk, at det er øens bedste. Det ligger højt over byen med en skøn udsigt over byen og ikke mindst havet på begge sider, men stadig kun 400 – 500 m fra centrum. Hotellets ejer er en meget karismatisk italiensk kvinde, der bød os hjerteligt velkommen, som man aldrig ville opleve det på et hotel i Nordeuropa. Det var altid muligt at få plads ved poolen, men ofte er man ude for at opleve det fantastiske vand, der omgiver Ponza og ikke mindst den lille ubeboede naboø, Palmarola. Bemærk dog at den strand, som man ser på hjemmesiden ikke er tilgængelig pga. af fare for nedstyrtende klipper.

I forbindelse med hotellet var der en udendørs smart loungebar, hvor man med en formidabel udsigt kunne nyde solnedgangen i selskab med ikke bare en del af hotellets gæster, men også en del af øens øvrige kvalitetsbevidste turister. Det var et hit hos vores medrejsende børn og kæreste, der nu er i alderen 19 – 25 år. Restauranten på hotellet var fin.

Hotellet er ikke billigt. Vi oplevede dog både her og på hotellet i Gaeta, at de opfordrede os til at rette direkte henvendelse til dem, når vi havde fundet de bedste priser via diverse søgemaskiner, for så ville de gerne give os en fin yderligere rabat. De betaler sædvanligvis mellem 15 og 22 % til søgemaskinerne for overnatninger booket via dem. Jeg forstod, at vi kunne forvente en rabat på ca. 10 %. Det er blot en generel interessant information!

En dagstur med båd er et must. Via hotellet fik vi booket en dagstur sammen med ca. 15 andre, hvor vi sejlede hele turen rundt om ikke bare Ponza men også Palmarola, og hvor vi gjorde stop 5 steder under vejs for at springe i og nyde det helt fantastisk krystalklar vand, og hvor vi under sejladsen kunne ligge og solbade. Det var skønt og rent faktisk ret billigt – 25 EUR pr. person, inklusiv en let pastafrokost med lokal hvidvin.

2 andre dage var vi på strande på Ponza, hhv. Frontone, hvor man blot tager en af de både, der sejler hver 20. min for 5 EUR t/r til stranden, og til Piscine Naturali – nogle naturlige bassiner på kysten ved Le Forna, hvor vi blot tog en lokal bus. Strandene er typisk ikke sandstrande, men ret stenede/klippeagtige, men med fantastisk vand.

Vi er vilde med at spise italiensk, så vi prøvede naturligvis en række steder både til frokost og aften – vi spiste særligt fisk. Stederne har ingen hjemmesider.

Vi havde kun en enkelt negativ oplevelse, hvor vi oplevede, at vi blev taget grundigt ved næsen på et ellers fint beliggende sted ved havnen med en super udsigt og en meget serviceminded tjener, Ristorante Gennarino A Mare. Don’t go there!

Vi kan i stedet til frokost anbefale Da Antonio – Il Rifugio dei Naviganti, der ligger helt nede på kajkanten af havnen med fin udsigt til livet i havnen og byen.

Til aften kan vi særligt anbefale et hit – også hos alle italienerne – så det kræver reservation, Pazzaria, i nabobyen Santa Maria, der blot ligger 800 m fra Ponza-by og gennem to tunneller. Det passer fint til en kort gåtur inden aftensmaden. Er man til pizza kan de også levere det. Vi fik stedet anbefalet af et dansk/italiensk ægtepar, der er kommet på Ponza i 30 år. Det var et godt tip, så vi spiste der to aftener. Den første aften måtte vi dog vente til kl. 22, da vi ikke havde reservation! Prøv det – og det er ikke dyrt.

En anden aften spiste vi på et sted ca. 2 – 3 km fra byen, A Casa di Assunta. Det var også fint med en beliggenhed oppe i bjergene over Ponza-by, så med en fremragende panoramaudsigt og fin og reel mad til ganske rimelig pris.

Ponza er skønt, det er helt bestemt et besøg værd. Det er småt men godt på den gode måde – og meget italiensk, som vi godt kan lide det. Der er næsten kun italienske turister. Da vi tjekkede ud efter 5 dage var vi dog også enige om, at 5 dage var meget passende. Vi vil som oftest gerne andet end ren afslapning, når vi holder ferie. Vi følte, at vi havde nået at se det meste af det vi skulle se på øen.

Da vi skulle retur til fastlandet tog vi færgen fra Ponza til Anzio, http://www.vetor.it/news/02_ANZIO-PONZA_Orari_e_Tarifffe_Giugno-Luglio_2017.pdf. Fra havnen i Anzio tog vi en taxa direkte til vores hotel i Rom. Det kostede kun 100 EUR. Så havde vi bedre tid til at opleve Rom, inden vi den følgende eftermiddag skulle flyve retur til dansk sommerregn 🙁

Vi boede denne gang på et rigtig fint hotel med en super beliggenhed 75 m fra Trevi Fontænen, http://www.trevipalace.com/.

I Rom fik vi set en række af de steder, som man skal se i Rom, Den Spanske Trappe, Pizza Navona, Trevi Fontænen mv. Vi fik dog også to oplevelser, der ikke indgår i de fleste standardbesøg i Rom.

Den ene var et gensyn med den familie-drevne restaurant, http://www.trattoriaderpallaro.it/ , der ligger fredeligt, men dog meget tæt på Campo dei Fiori. Der er en menu, dagens, der bliver serveret for alle, nemlig en 4-retters menu med antipasta, pasta, hovedret og dessert med tilhørende husets vin samt vand ad libitum. Det er – eller måske nu snarere var – en fantastisk kulturoplevelse med den gamle mamma, der stadig arbejdede i køkkenet – hun var vist over 80 år – da vi besøgte stedet sidste gang. Siden har vi dog hørt, at hun er død, og at stedet nu i 2025 ikke lever op til vores tidligere positive anmeldelser. I stedet kan jeg anbefale Da Memmo https://osteriadememmo.it/ som vi besøgte i 2024 sammen med et par danskere, der har boet i Rom i 5 år. Det ligger super centralt i centrum. Klassisk Italiensk til rimelig pris og også omtalt og anbefalet af Eva Ravnbøl.

Det andet var et mekka for alle, der blot i en eller anden udstrækning er begejstret for italiensk madkultur, nemlig Eataly https://www.eataly.net/it_it/negozi/roma . En meget lille lillesøster findes, som nogen vil vide, i kælderen i Illums, men her i Rom er det alt i mad og tilbehør i 4 etager over 16.000 m2. Vi fik både købt og smagt lidt. Det var super – også når termometeret udenfor viste 35 C.

Lidt yderligere inspiration til Rom fra vores besøg i 2024 er bl.a. den fineste oste- og delikatesse-forretning. Vi købte lidt let frokost to-go – skinke, ost, pølse og så købte vi delikatesser, som vi kunne tage med hjem til Danmark https://www.tripadvisor.dk/Attraction_Review-g187791-d7940618-Reviews-Antica_Caciara_Trasteverina-Rome_Lazio.html

Den fineste, bedste og historiske isbar i centrum, som vi har prøvet flere gange er https://www.giolitti.it/

Endelig kan vi anbefale en restaurant, hvor vi spiste aftensmad en aften og var klar til at booke igen – noget væk fra centrum http://www.ristorantepecorino.it/it/contatti/ Den restaurant er også anbefalet af Eva Ravnbøl – særligt for deres artiskokker.

En central og billig rooftop-bar helt i centrum (det er på toppen af et hotel men spørg bare i receptionen, så kommer I op) er Hotel Smeraldo http://www.smeraldoroma.com/en/

Vild med Italien – ja da. Italien har bare det bedste af alt – vi glæder os allerede til at skulle på yderligere opdagelser i Italien 🙂